GamleKongensKjøbenhavn
Kjøbenhavnske Originaler 3 5 $ sig saa god! som i gamle Dage. Hertil knytter sig en dyb sindig Undersgøelse over den Vej, der fra Kjøbenhavn er den nærmeste til Dyrehaven. Den Sands for det praktiske, som heraf fremlyser, viser sig end yderligere i et Kort over Bakken med Betegnelse af Kunstpræstationer og Beværtnings- telte samt i en Dagsliste. En Artikel vover sig ind paa det temmelig betænkelige Omraade at anbefale en enkelt af Be værtningerne derude — Mad. Fælges’s —, men det sker rig tignok meget varsomt og med Paaberaabelse af J. L. Heiberg, der har gjort det samme med Briggs Hotel i Helsingør, lige som Udgiveren lover, at han i Fremtiden ikke vil nægte noget Telt eller nogen Kagebod sin Rekommandation. Heller ikke Polemik fattes der, dog er den navnlig rettet mod „Figaro“s Udgiver, Løjtnant Georg Carstensen, Tivolis senere saa berømte Stifter, der ved sine Vauxhaller i Rosen borg Have aabnede en slem Konkurrence med Dyrehaven. Det synes overhoved, som om Skovsæsonen i 1842 aldeles ikke var heldig, og at „Skov- og Dyrehavsbladet“ derfor heller ikke fandt synderlig Afsætning. Dette forklarer, at Bladets Bogtrykker, formodentlig fordi den betingede Betaling ude blev, tog sin den Frihed at agere Reiersen og at lægge et af Numrene (6) under Beslag. „Hvad have vi vel mere Vidnes byrd behov for Pressens liaardt betrængte Tilstand!“ ud bryder Udgiveren hændervridende. Bladet blev derfor trykt hos en anden Bogtrykker, men uden sin Vignet (en bebrillet Herre, der indbyder til Abonnement), thi denne havde den første beholdt som en vist temmelig tvivlsom Sikkerhed for Betalingen. Bladet udkom i alt i 9 Numre, og med Dyrehavs- tiden var ogsaa dets Livstraad overskaaren. Men hermed var Arboe Mahlers Rolle paa en vis Maade udspillet i Kjøbenhavn. Savnende selv det nødvendigste, saa han sig nødsaget til at begive sig til Bornholm, hvor han havde paarørende. Her gjorde han et Forsøg paa at rehabi litere sig; han var en kort Tid — fra 2den Maj til 29de Au gust — Redaktør af „Bornholms Avertissements-Tidende", men snart henfaldt han igjen til sine gamle Udskejelser, og nu begyndte det sørgeligsle Afsnit i hans Liv. Der opstod en stærk og vistnok fuldt begrundet Mistanke om, at han havde været med ved Fbrfærdigelsen af falske Bankosedler, der begyndte at cirkulere paa Bornholm. Han øg hans formodede medskyldige bleve arresterede, men uagtet disse tilstod og angav ham som Hovedmanden, nægtede han haardnakket og stillede sig overhoved an som en uskyldig forfulgt. Selv under
Made with FlippingBook