GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Originaler

357

kreds begyndte man at faa Øjnene op for det mislige, maaske endog fordærvelige i at holde Venskab med et Menneske, hvis kyniske Væsen og Tilbøjeligheder bestandig traadte mere utilsløret frem. Efterhaanden trak man sig tilbage fra ham, og da hans Existensmidler med hver Dag bleve færre, og han alligevel ikke kunde beslutte sig til at forandre sin Leve- maadc eller at anvende sine anselige Evner til noget nyttigt, gik det hurtig ned ad Skraaplanet. „Noget maa der gjøres," mente lian imidlertid, og han besluttede da at optræde som Trop Nr. 2. Lig dette sit berømte Forbillede, hvilket han dog kun lidet lignede i Henseende til primitiv Uskyldighed, ind­ logerede han sig i Dyrehavstiden 1842 i et Telt paa Bakken, og han skrev og udgav her et „Skov- og Dyrehavsblad", hvis første Nr. er dateret den 8de Juni. Han kaldte sig heri Stud. rerum novarum , Bladets Pris var 4 Skilling „overalt i Dyrehaven"', men at han ikke forsmaaede dets Salg paa andre Steder, fremgaar af den store Liste over Kommissionærer inden- og udenfor Voldene, blandt hvilke Værtshusholdere og Øltappere figurerede i størst Antal. Ganske vist var det i sin Orden, at de tre første Numre vare dedicerede til „Dig­ teren, Kunstkritikeren, Æsthetikeren, Skribenten, Studiosus juris Trop, hvis lykkelige Geni havde undfanget den dri­ stige Ide, som nu var bleven realiseret", men det kan antages, at den godmodige og retsindige tresindstyveaarige Student ingenlunde har kunnet fryde sig ved at se, hvorledes Ideen blev udført. Indholdet vidnede unægtelig om et vist Talent for humoristisk Fremstilling, men i de Skildringer af Skov- og Dyrehavslivet, som udgjorde Størsteparten, var den Side der­ af mest dominerende, der har bragt dette Liv i Vanry. Dette viser sig især i en Novelle, betitlet „Skovskitser", der gaar igjennem alle Numrene. Desuden var der Digte, Anmeldelser af Bakkens Kunstpræstationer, Illustrationer af Løsgænger­ livet o. s. v. For nærmere at karakterisere et Blad, der lige­ som det i en foregaaende Skitse omtalte ikke har sin Mage, anføres her et og andet deraf. Anmeldelserne af Kunstpræstationerne vare naturligvis holdte i Trops Stil. En af disse lyder saaledes: „Det, som blandt Dyrehavens Theatre med Rette har den første Ad­ komst til et kunstelskende Publikums Opmærksomhed, er naturligvis det, der mest passende kan betegnes med Fir­ maet „Jakels Efterfølger". Den udødelige Mester selv er, som bekjendt, død; men i den hellige Sorg herover er det dog en Trøst, at hans Aand ikke er død. Theatret har endnu det