GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Originaler

346

blev den Dame, hvem den gjaldt, smækvred; hun sagde: „Nu spiler jæ it mer,“ og løb sig Vej. Da Elskerinden var borte, fandt de andre spillende det rigtigst at følge Exemplet, og Publikum blev saaledes narret for Trefjerdedele af Styk­ ket. Saa deklamerede atter Bagge, og isaa sluttede Aftenen med følgende, af ham selv forfattede Epilog:

„Tak! hver Velynder, hver Velynderinde, Som overbar og gav mig Velbehag, Mig Deres Godhed skal i kjærligt Minde Omsvæve blidt til Hjertets sidste Slag.“

Men Aftenens Fataliteter vare ikke til Ende; der kom et Nachspiel, som for den arme Bagge var værre end alt andet. Efter endt Forestilling, da Bagge i Paaklædningsværelset hav­ de taget sin gamle Ivjole paa med Pengene i Brystlommen, kom der forskjellige med Fordringer til ham; blandt andet vilde Mad. Schæffer have (> Rdl. til et Aftensmaaltid for de Genier, der liavde „ sp ild t Misforstaaelsen"*, og da Bagge de­ monstrerede derimod og paastod, at man havde lovet ham Iljælpen gratis, blev hans Tale rent overdøvet af det alminde­ lige Samskraal: „Det er Skik ogBrug. “ Nu fortæller han videre: „Kjed af al denne Snakken og Skraal, sagde jeg: „Mine Penge skulle I faa, men ej mit (Selskab,“ greb hurtig i Brystlom­ men efter de i Papiret indrullede Bankosedler — der var næ­ sten ingen Indhold i Papiret og med det Udraab: „Gud! jeg er bestjaalet!" smed jeg hele Klatten paa Bordet. Mad. Schæffer kastede sig grisk over Rudera og snusede som en Hund paa Kastet. Der var kun 9 Rdl. tilbage. ,Over 100 Rdl. vare mig frastjaalne!" — Da han havde afgjort nogle Smaafordringer, var han, som han siger, saa læns som en Klubkasse. Det var et tungt Tab, han havde lidt, men at der tillige af Kurven var stjaalet en Flaske ægte gammel Kognak, som den lange Jyde formodenlig havde drukket, det kunde han næsten ikke for­ vinde. Bagges Aftenunderholdning havde naturligvis vakt slor Op­ sigt. Fortællingen derom gik fra Mund til Mund, og „Kjøben­ havns Skilderi", „Morgenposten", „Skærsilden", „Raketten", „Lynstraalen", Aarhus og Aalborg Avis, fyenske Blade, ja selv svenske og norske Aviser fortalte Historien hver paa sin Maade. Deraf udviklede sig en Polemik mellem Redaktøren af „Ra­ ketten", Mathias Winther, og Bagge, der blandt andel i „Lyn­ straalen" sendte ham følgende Tøraf: