GamleKongensKjøbenhavn

344

Kjøbenhavnske Originaler

B r ed f 1ab en (Buk dybere!) Bagge (Iiold Mund!)

Og siger han til dit Ønske: Nei! Saa b uk !

B re d f la b e n (Buk dybere!) Bagge (Hold Mund!)

Med et strengt Blik paa Tyksakken vedblev jeg:

Og holder Du ham for en ussel Taabe — Saa vid, Du vandrer i Ringheds Kaabe, Og ti, buk atter! Hold Munden, buk atter! Og ti!

Ved den tredie Linie brugte jeg mine Gradationer, Plus- kjæven holdt sig i Hundeskindet — og jeg fik nu min Præ­ station fuldendt, ledsaget af et almindeligt Bifald." Hans andet Deklamationsnuiner blev ligeledes afbrudt af Bemærkninger og Latter fra „den kunstdømmende Schofel“ i Parterret. Saa­ ledes da han fremsagde den Strofe i M. G. Bruns Digt „Slaget ved Tripolis“ : vendte Bredflaben, som Bagge fortæller, sit Torskefjæs mod ham og raabte: „Saa-aa?“ Men Bagge tog Revanche. Harm­ ægget, som han var, besluttede han ved at fremsige Schalde- moses Digt „Dandsebjørnen“ at gaa offensivt tilværks. Her­ om fortæller lian: „Da jeg sagde: „Et Æsel, som gjerne gad være lidt Kjender“, saa saae jeg ganske rolig paa Bredflaben. Da jeg kom til Bjørnen, som fra „Hoved til Hale maalte den langørede Kjender“, gjorde jeg det samme ved Brillenæsen — og sluttede med Moralen: „Naar Pøbelen laster mig, for­ tjener jeg den bedre og oplyste Dels Yndest“.“ Dermed var første Del af Deklamatoriet sluttet, og nu skulde Bagge frem som Faust. Imidlertid var et Par hæder­ lige Medlemmer af Publikum steget ned i Orkestret og gav „Skære, skære Havre“ til bedste som Mellemspil paa en Violin og en Bas. Tæppet gik atter op, frem traadle Bagge iført Faust- kostumet og tiltalte Publikum. Den Scene, som herved op­ førtes, gjengiver han saaledes: „Hver Dansk til Seir og Ros er født“,

Made with