GamleKongensKjøbenhavn

281

Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid

sig af Madam Rostocks Arvinger Retten Lil at udgive „Politi­ vennen". Det var, saa vidt erindres, i AareL 1816. Kristensen var vel skikket til at være Seidelins Eftermand, han skrev ret godt for sig, forstod at holde Myndighederne i Ave og havde et aabent Øje for Brøst og Uordener. Bladet stiftede i den Retning virkelig ikke saa lidt Gavn, og det vandt ikke blot Respekt, men ogsaa en vis Anseelse. Det afgav endog en Arena for videnskabelige Debatter, og som Exempel kan anføres, al Lægerne Switzer og Djørup heri udfægtede en alvorlig Fejde. Under Kristensen naaede Bladet en betydelig Udbredelse. Det var ved Siden af de politiske Blade det mest læste i hele Danmark, maaske ogsaa i Norge, og naar man betænker, at det kostede 9 Mark Kvartalet og kun ud­ kom en Gang om Ugen i et lille Oktavark, saa kan man let gjøre sig en Forestilling om, hvor indbringende el Foretagende dets Udgivelse var. Men i Trediverne begyndte det at gaa tilbage med „Politivennen", hvortil forskjellige Omstændig­ heder bidrog. Den fik nogle farlige Konkurrenter, dels i „Sandhedsfaklen", som udgaves af en Krigsassessor Hald, der forhen havde været Medarbejder ved „Politivennen", men især i den bekjendte Wintherske „Raket", hvorom senere mere. Men hvad der især skadede „Politivennen", var den store Forandring, der i Aarene 1833—34 begyndte at foregaa med det offenlige Liv her i Landet. „Kjøbenhavnsposten", der nu var bleven et Dagblad, bemægtigede sig' den inden­ landske Politik og tillige et og andet Stof, der hidtil havde hørt under „Politivennen"s Domæne, og det gik stærkt til­ bage med den. Kristensen afhændede den nu Lil en Bogtryk­ ker Jacobsen, under hvem den hvert Øjeblik skiftede Redak­ tører. Tilsidst fik den som Gal ansete Hestehandler Michael Leonhard Nathanson fat i den, og ligesom han selv var bleven døbt, lod han den ogsaa undergaa en Daab og kaldte den „Corvetten". Men under hans Regimente vare Bladets Dage lalle, det var nu et fuldstændigt Smudsblad, som af sin Ud­ giver især blev benyttet lil personlige Angreb paa hans an­ sele Navnefætter i „Berl. Tid.", og i 1846 udaandede det en skjøn Dag sit sidste Suk. Del turde maaske ikke være overflødigt som Bidrag lil en Karakteristik af de daværende Pressetilstande at anføre, at der overfor „Politivennen" og vel ogsaa overfor andre Blade var etableret et ejendommeligt Censursystem, der ikke havde nogen Hjemmel i Lovgivningen. Den Politiretsasses