GamleKongensKjøbenhavn
282
Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid
sor, som liavde Tilsynet med de ikke politiske Blade*), til- sendtes der nemlig et Aftryk af „Politivennen", forinden den gik til Trykning. Herpaa var der til Efterretning for ham under hver Artikel skriftlig anført Forfatterens Navn, og fand tes der nu noget deri, der formentes anstødeligt for det Offen- lige, saa forlangte vedkommende Embedsmand, enten at Ar tiklen skulde udgaa, eller at Forfatterens Navn skulde trykkes derunder, eller ogsaa, at en eller anden med Rødkridt mær ket Passus skulde udelades eller forandres. Først naar For andringen skete, fik Bladet Lov til al passere. Der var saaledes i Praxis etableret en meget streng Censur, saameget strengere, som man uden fjerneste Skygge af Rel forlangte Forfatterens Navn opgivet, noget, som imidlertid i en stor Del Tilfælde intet havde at betyde, da Udgiveren, skjønl han føjede sig efter dette uhjemlede Forlangende, omgik det med Forsæt ved som oftest at fortie den rette og lade Navne som Andersen, Nielsen, Hansen o. s. v. holde for som Forfattere, hvilket af vedkommende Embedsmand ogsaa for det meste toges for god Vare. Denne ejendommelige Opfattelse af Presse tilsynet ophørte først, da Algreen-Ussing i flere Artikler i Bladet „Dagen“ i 1834 og i et egel Skrift „Ingen Censur i Danmark" udbredte Lys over de Rettigheder, som ved den bestaaende Trykkefrihedsanordning vare hjemlede Dags pressen. Kun faa vide maaske, at der har existeret et Blad, som har ført Navn af „Den galende Ilane“. El saadant udkom i 1827 med en Hattemager G. A. Muller anført som Redaktør. Denne Mand, der hørte til en anset kjøbenhavnsk Borger familie af tysk Herkomst og som saadan var Medlem af Petri Menighed, havde fattet Mistanke 0111 , at Bestyrelsen for denne Menighed, navnlig to af dens Medlemmer, havde besveget Me nighedens Kasse for en betydelig Sum, saa at der fattedes Midler til den fornødne Reparation af Kirken, ja endog til at forsyne Hanen paa Kirkefløjen med det Iloved, denne Malmfigur i mange Tider havde manglet. Denne Mening for fægtede Muller i nogle Artikler i „Politivennen", men da hans Angreb bleve altfor hensynsløse og næsten afsindige, vilde „Politivennen“s Udgiver ikke mere optage noget fra ham i denne Sag, og tilskyndet af nogle Spøgefugle besluttede Muller at grunde et eget Blad, som da udkom under nævnte Titel, *) Med ikke politiske Blade menes de upriviligerede Blade, der — lige som trykte Skrifter under 24 Ark — vare underkastede Censur indtil Be gyndelsen af 1851. Udg. Anm.
Made with FlippingBook