GamleKongensKjøbenhavn

279

Skandalepressen i Kjøbenliavn i ældre Tid

tydningsfuld, at han aldrig undlod at anføre den paa Titlen af de nævnte Blade og paa de Bøger, han trykkede. Der var andre Særheder hos ham, iøvrigt af meget uskyldig Natur; Kvartalsregistret i „Politivennen" lod han sætte med lutter smaa Begyndelsesbogstaver, medens han derimod ikke an­ vendte denne Methode i selve Texten. De første Numre af „Politivennen" gjorde strax megen Op­ sigt og' skaffede den en forholdsvis ikke ringe Udbredelse. Dengang vare Folk ikke saa haardliudede, som de nu ere; Frygten for at „komme i Bladet" var meget stor, og hvad var da rimeligere, end at man nærede Angst for et Blad, hvori man kunde slumpe til at komme, fordi ens Ringetøj ikke var i Orden, fordi ens Rendestensbræt, maaske af Fjendehaand, var lagt i Ulave. Derimod var man dengang ligesom nu ikke fri for Lysten til at se sine Medborgere dragne frem for Lyset og stillede i en offenlig literær Gabestok — et andet dengang almindelig anvendt Udtryk for at komme i Bladet. Denne Frygt og denne Skadefryd tilhører ikke blot den ældre Pe­ riode, den er ganske vist tilstede endnu, og den Idé, der ligger til Grund for Hertz’s morsomme Vaudeville, „Debatten i Politi­ vennen", er greben ud af det virkelige Liv. At komme i „Politi­ vennen" var vel noget af det skrækkeligste, der kunde hænde en Mand og en Borger, og man skal have havt Exempler paa, at Folk herover gik fra Sands og Samling. Nu er man som sagt mere haardhudet, eller man lader i det mindste som man er det; i alt Fald trøster man sig som Mad. la Fleche i „Jean de France" med: „C’est un Uebergang." At Seidelin, der godt kjendte sin Tid, vidste, at hans Fore­ tagende hos mange vilde vække Frygt og Bæven, derom vid­ ner omtalte Indledning. Han udtaler nemlig deri det Haab, at de Borgere, hvis Overtrædelser Bladet lægger for Dagen, ville lade Udgiverens Hensigter vederfares Ret og finde, at den Mand, der standser sin Medborger paa uret Vej, der hindrer ham fra at skade, sker det endog ved et føleligt Tag, er hans sande Ven. Iøvrigt viste Seidelin allerede i Bladets første Kvartal, at han var sin Opgave voxen og havde det rette Greb paa Tingene. De mange dengang i Kjøbenliavn stedfindende Uordener aabnede hans Virksomhed en vid Mark, og han forstod at dyrke den. Men han var ogsaa stolt af denne sin Virksomhed, og da han sluttede det første Kvartal, paa- pegede han hoverende de Forbedringer, han havde tilveje­ bragt, og som fornemmelig bestod i: 1) Knippelbros Ræk­ værk forbedret ved nye Kroge; 2) et nyt Rendesteusbræt uden­