GamleKongensKjøbenhavn

278

Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid

livets Skandale, men der fandtes ogsaa noget deri, som gjorde sin Nytte, for saa vidt soin det gik ud paa at paatale forskjel­ lige stedfindende Uordener, paavise Mangler ved Politiforan­ staltninger her i Hovedstaden, angive Lovovertrædelser o. desl. At denne Virksomhed, hvis Fortjeneste ikke skal benægles, hørte med lil disse Blades Omraade, havde sin Grund deri, at de, paa enkelte Undtagelser nær, havde deres Forbillede i „Politivennen", med hvilken de ogsaa aabnede en Art Kon­ kurrence. Imidlertid vilde det være en stor Urel al sammen­ ligne „Politivennen4* med saadanne Blade som f. Ex. „Ha­ ketten", „Raketten med Stjerner**, „Borgerbladet**, „Lynstraa- len“, „Skærsilden** o. s. v. Da „Politivennen**, skjønl kun ud­ kommende en Gang om Ugen i et Oktavformat, der i Hen­ seende til Stofmængde næppe fyldte saa meget som el Par Spalter i Nutidens større Dagblade, blev meget læst og over­ hoved var stærkt bemærket, saa vil en lille Skitse af dens Oprindelse, Virksomhed og Endeligt næppe være overflødig. „Politivennen** blev i Aaret 1798 paabegyndt af „Dagen's daværende Udgiver og Redaktør, K. II. Seid el i 11 . 1 en Ind­ ledning, der maa betragtes som et Program for Bladets Virk­ somhed, anførte Udgiveren, al „i Bladel skulde Undersøgelser af det Rette og Sande i almindelige og enkelte Politianliggen­ der, Underretning 0111 Fremmedes Indretninger, Forslag lil Forbedringer, Angivelse af Politisynder m. 111 . (af Politiets Mænd og imod Politi) i Kjøbenhavn forenes med Efterretnin­ ger 0111 Politiets Forbedringer og Mangler i Provindserne**. Det kan heraf skjønnes, at „Politivennen“ egenlig var el Op­ positionsblad, skjønl af en ganske anden Natur en Nutidens, der ikke bryde sig om manglende Rendestensbrædder, om „Urin og Dræk paa Gaderne**, men deslo mere have gjort sig lil Formaål at se Regeringen efter i Sømmene. Ogsaa Seide- lin beraabte sig i Programmel til sit nye Blad paa en „vox- ende Almenaand**, en Frase, der er i stærk Kurs endnu. Var nogen i Stand til at redigere et Blad af den antydede Tendens, saa var det Iv. II. Seidelin. Ilan førte en megel hvas Pen, var i Besiddelse af en vis tirrende Satire, som gjorde ham frygtet, og manglede desuden ikke Kundskaber. Som Udgiver af „Dagen“ hævede han dette Blad til et anset Organ, han kom flere Gange i Strid med Trykkefrihedsanordningen af 27. Sep­ tember 1799, idømtes Mulkt og sattes tilsidst under Gensur. Da Seidelin begyndte sin literære Løbebane, var han Bog­ trykker, men ogsaa Kommandersergent i det borgerlige Infan­ teri, og den sidstnævnte Stilling fandt han saa værdig og be