GamleKongensKjøbenhavn

277

SkandalepreSsen i Kjøbenhavn i ældre Tid

det engang saa velansete og velredigerede Blad „Kjøbenhavns Skilderi skal dets Udgiver Salomon Soldin, da man spurgte ham om, hvorfor han overdrog Redaktionen til en anden, have svaret: „Bladet skal have en kristelig Begravelse'1. Og det fik da ogsaa ;under Thaarup en kristelig Begravelse. Det var en Vittighed saa god, som den kunde findes i „Corsarén“ i dens bedre Dage; den kunde med samme Ret være anvendt af Goldschmidt, da han i 1846 lod „Corsaren“ gaa over i andre Hænder. Thi et Blad som „Corsaren“ lever kun ved og gjennem sin Stifter. Den gratiøse Persiflage, den hensyns­ løse Vittighed og Satire, denne Rigdom paa morsomme og som oftest træffende indfald, denne Sands for det epigrammatiske, som ved dette Blad kom til at indtage en saa ejendommelig Plads i vor Bladliteratur, findes sjælden samlet hos en enkelt Person, næppe hos mange, og i alt Fald er det ikke sagt, at de, der besidde et saadant, om jeg maa kalde det maliciøst vittigt Talent, have Lyst til at anvende det paa den Maade, som det sket® i „Corsaren“, og derved stille sig paa et til det øvrige Samfund udfordrende og fjendtligt Standpunkt. Derfor kunde Goldschmidt med Rette liave anvendt hin Ytring af Soldin, da han opgav sin Virksomhed som Corsar-Redaktør. Under hans Efterfølger gled Bladet ind i de illustrerede Smudsblades Rækker. Det redigeredes uden Spor af Aand, levede af Døgnsladder og Skandale og udmærkede sig kun ved en raa Tone og ved grove Personligheder. Da det saa­ ledes sygnede hen og gik heden, fik det imidlertid sine Sted­ fortrædere i et Par andre illustrerede Smudsblade, der, fordi de endnu mere lod Skandalen raade og ved Siden deraf under det politiske Røre, som opstod under det Ørsted-Bluhmeske Ministerium i Anledning af Forfatningssagen, leflede for Stem­ ningen, erhvervede sig Indgang hos den store Masse. Aar- sagen til, at disse Blade vandt Udbredelse, var saaledes en ganske anden end den, hvormed „Corsaren“ fandt Indgang hos Nationen, selv hos den dannede Del af samme. Der var i den et virkelig æsthetisk Element, en Gratie i Satiren og Vittigheden, som man aldeles savnede hos dens Efterlignere og Efterfølgere, hvorfra der ligesom udstrømmede en vis dun­ stel Atmosfære fra Kroen og Kippen. Disse „Corsaren“s Epigoner vare, skjønl under en anden Form, en Art Gjengangere af Blade, der existerede før det offenlige Livs Vækkelse, altsaa omtrent indtil Fyrretyverne. Men disse vare af de Grunde, jeg ovenfor har berørt, af en langt niere spidsborgerlig Natur; de levede mest af Privat