GamleKongensKjøbenhavn

Det forsvundne Kjøbenhavns Borgervæbning

220

ikke opfattede deres Forhold overfor de Menige paa denne Maade, saa var Opsætsighed og Drilleri^ der ikke let kunde straffes, i Reglen Følgen. Undertiden kom det endog til lige­ fremme Opstande. Jeg erindrer, at en Bataillonskommandør ved det borgerlige Artilleri, der var almindelig forhadt for sin grove, hensynsløse Opførsel mod de Menige, en Dag efter en Revue paa Amagerfælled blev reven af Hesten paa Slots­ pladsen af en Flok Artillerister og kun med Nød og Næppe slap for slem korporlig Mishandling. Det paatagne martialske Væsen hos adskillige Officerer bidrog ogsaa til at udfordre Latteren. Man kom uvilkaarlig til at anstille en Sammenligning mellem den Mand, der 'igaar stod bag Disken og afvejede Sukker, Kaffebønner og grøn Sæbe, og den, som nu med Sablen i Haanden, med Alvor i Blikket, knejsende og stolt gik i Spidsen for sit Kompagni. Kom nu dertil den trinde, fremstaaende Mave, der som oftest pry­ dede Borgerofficererne i de højere Grader, og som blev endnu mere synlig, jo snævrere Uniformen sad, saa kan den Lystighed let forklares, som Skuet vakte, især hos Gadeungdommen, der flokkedes ved Borgervæbningens Exercits. Og dette komiske Skær blev ikke lidet forøget ved de svulstige, opstyltede Tirader, hvormed Borgervæbningens Be­ tydning blev fremhævet i Skrift og Sange, navnlig af den bekjendte Borgerofficer Garbrecht, ogsaa kaldet „Dannerskjal- den“. Han var bekjendt som en brav og hæderlig Mand, af­ holdt af alle, med hvem han omgikkes, men lidenskabelig begejstret for sit Kald som Officer og betragtende Kjøbenhavns Borgervæbning som Landets Stolthed og Stadens kraftigste Værn. Disse Følelser gav han Luft i et Par mindre Skrifter om Borgervæbningen og i en stor Del Sange, som han dig­ tede til dens Hæder og til dens Opmuntring, og som bleve sungne ved Øvelserne paa Fælleden, ved Kongerevuen eller paa Hjemmarschen. Som en Prøve paa den Garbrechtske Stil kan Slutningen af et af ham i 1831 udgivet Skrift „Sværd og Banner" tjene, der indeholdt en kort historisk1Beretning om Kjøbenhavns forskjellige Borgerkorpser og deres Bedrifter. „Medborger!“ skriver han, „saaledes har jeg nu med rede­ lig Villie ført Dig ind i Hallen til dine Forfædres Seirstegn, jeg har ført Dig ind i Gravhvælvingen, hvor dine kjære Døde blunde. Har Du læst disse Blade med Eftertanke, da har Du vel ogsaa forstaaet min Hensigt; jeg vil opflamme Dig til Agtelse for din Stand som Borgerkriger, jeg vilde, at hvis Faren atter truede, Du da skulde stræbe at erhverve Dig