GamleKongensKjøbenhavn

En Tur til Skoven i gamle Dage

saa sent, skulde vi have kiget lidt ind der. Der er saa hygge­ ligt paa gamle Kl ampen borg, og Petersen, Værten, er en god Bekjendt. Men man kan jo ikke tage alt med. Gjennem den røde Port gaar det nu forbi Bellevue langs Strandvejen. Kn frisk, kraftig Søluft strømmer os i .Mode fra Sundet, der som

et blankt Spejl breder sig for vore Øjne. Halvt ind­ hyllet i et gjen- nemsigligt Slør ligger det fjerne Hveen, og den op- gaaende Maane kaster en bred Lysstribe over Vandet. Hvad er det for en Røg­ søjle, der hæver sig mod den klare

Himmel? Ah —et Dampskib! Det er „Caledonia“ !Hvor —hvor? Der! — Ah, jeg har aldrig set et Dampskib. Der er slet ingen Sejl, hvad? Ikke et eneste? jOg det gaar saadan alene med Damp? Ilvad man dog alt kan finde paa i vore Tider! Men se en Gang disse dejlige Lyststeder, Gud, hvem der ejede saa­ dan et, og hvad mener Du, Jane, saadan at sidde der i Have­ stuen ud til Vejen, nydelig pyntet med italiensk Straahat, og saa at se — og lade sig se. Jo det kunde Du nok lide, din, lille Strik. Og hvad mener Du om saadan en Ekvipage, som kommer der med de lo dejlige sorle for med Topper paa. Gud hvor de Mennesker maa være lykkelige! Saa igjennem Skovshoved med de mange Fiskergarn, livid- haarede Drenge og Svin. Fader giver nu en Historie til bedste