GamleKongensKjøbenhavn

En Tur til Skoven i gamle Dage

113

O, skjønne Dage! lyse, fri, Med Glands og Sol foroven, Med Sang ved Roden — Melodi, —

Og tusind Sjæles Harmoni I Jubel gjennem Skoven —

Farvel, farvel, Du gamle Svend, Dit Øie maatte briste. Jeg kan ei følge Dig didhen; Dog gjerne skjænkte jeg min Ven Af Træet her en Kiste. Men lad kun Støvet gaa til Ro! Her bag de friske Blade, Her skal din Aand i Stammen bo, Hvor Marv og Ved tilsammengro, Hos mig, hos din Dryade. Her sidder Du bag grønne Blad, Naar Dagen er paa Himmel, — Og hører Sværmen hist saa glad, Som da Du selv derude sad I Menneskenes Vrimmel. Herfra Du vandre skal i Kvæld, Naar Liv og Larm forsvinde, Hen til Fru Kirstens klare Væld: En venlig Alf til Skovens Held — Du vandre skal med hende. Her skal Du høre mangen Gang, Naar Stjernehæren pranger, Den Nattergal i stille Vang, Som fløiter rørt en Mindesang For Skovens ældste Sanger! —

Men vi maa videre, vi lade os ikke opholde af de ambu­ lante Kunstnere med og uden Ben, seende og blinde, der spille paa Fløjte og Violin; vi lade os heller ikke lokke af Fortunaspillet eller af Dandseboden; der er ganske andre Ting, som vi maa se. Aha, der er Perspektivkassen anbragt paa en Kurvevogn og forsynet med ti Glas. Det koster 2 Skilling at se alle Herlighederne, og Fader har intet imod at udrede denne Udgift. Fjerens Ægtemage, en korpulent Dame med gloende røde Baand paa Kappen, troner paa Vog­ nen og opregner med en Stemme, der vidunderlig varierer mellem den fineste Fistel og den dybeste Bas, alle de Herlig­ heder, som her ere at se. „Her ser De Slaget ved Austerlitz; ham den lille med den trekantede Hat og den graa Frakke — J. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn 8