GamleKongensKjøbenhavn

En Tur til Skoven i gamle Dage

114

det er Kejser Napolibum. Her ser De ogsaa Kejser Napoli- bum, men nu er lian paa St. Helena, hvor han er nær ved at dø — den Vej skal vi jo alle — og saa er han omgiven af alle sine Generaler — ham der er General Betrand, han synger nu den dejlige Afskedssang, som De nok kjender — den der er Røverhøvidsmanden Cartouske med Dolken og Pistolen, han har ondt i Sinde. Her ser De den franske Konge Ludvig paa Skamfuttet. “ Og medens hun opregner alt dette, drejer hun paa Positivet, som spiller Melodien „Fryd dig ved Livet“ i en temmelig ukjendelig Udgave. Men hvad er det der henne, hvor alle de mange Mennesker flokkes? Ah, det er Mester Jakel — den uforlignelige Mester Jakel. Hør, hvor Potterne slaas i Stykker. Kunne vi bare komme til at se og til at høre. Jo, vi faa en lille Plads inden­ for Snoren. Nu se vi, hvorledes Frieren indfinder sig hos den kjønne Værtshusmadamme; hun er en lille Kokette, samme Madame, hun ved, hvorledes hun skal trække Næring lil Huset. Hun opvarter Gjæsterne med søde Ord og med Kruk­ ærter med Lavendelsauce! De Fruentimmer, de Fruentim­ mer! Og saa at lade Frieren banke hendes Ægteherre. Det er næsten umoralsk. Frederiksstens-Fæslningsmanden — hvor er hari? Aa, der hører jeg hans udmærkede Basstemme: „Værsgo! mine Her­ rer og Damer! Træd nærmere!“ Vi følge Opfordringen, og med sin Stok i Haanden, der har det dobbelte Forinaal: at udpege de mærkelige Gjenstande og at bortgjenne med el dyg­ tigt Rap et eller andet nyfigent, men ubetalende Individ, der forgæves er advaret med et truende: „Hvad glor du paa, Dreng?" — med denne Stok paaviser han de store Mærk­ værdigheder, samme Fæstning frem byder. Hvorlunde Fanden tog Skansegraveren lil Straf for hans Ugudelighed. Hvorlunde Fæstningens Besætning kom op at klamres og myrede hin­ anden græsseligt, „en med Bangenet, en uden en“ — og med Omkvædet: „Der drikker de, der stikker de, og der ligger de. Og alle drage de hjem, glade og fornøjede over at have forvundet deres Sejer.“ Manden er fortræffelig, og han er desuden overordentlig billig; han lader sig nøje med, hvad de høje Herskaber behage at betale — og undertiden behage de høje Herskaber at liste sig bort uden at betale det mindste. Men 1111 skingre Trompeter — og se: Udenfor en anseelig Bygning, den anseeligste paa hele Bakken, viser sig en præg­ tig Kavalkade: to Herrer og to Damer til Hest. Hvor pragt­ fuldt pyntede! Damerne i korte, hvide Kjoler med rosa eller