Forskønnelsen_1912_2

Sagen i saa H en seen d e er grebet an i T y sk ­ land. I B r em e n findes saaled es to Institutioner for B yggesager, dels et 8 Aar gamm elt B y g g evejledningskontor (en A fdeling af »Verein für nied ersäch sisch es Volkstum»), et privat Foretagende, som overalt, hvor dets H jæ lp p aa­ kaldes, stiller sig frivillig til Raadighed, og hvis V irksomhedsom raade — blot i større Stil. — m eget m inder om den af Akadem isk Ar- chitektforening oprettede »Tegnehjælp«, dels et af Bremer-Senatet for 272 Aar siden nedsat Udvalg af Sagkyndige (Sachverständigenkom m ission ), som har den Opgave i Kraft af den særlige Lov om Kunstbeskyttelse at være det offentliges Raadgiver i alle Byggesager. B yggevejledningskontoret deler sig i forskellige Arbejdsgrupper, af hvilke d en , der særlig beskæ ftiger sig med den tekniske og architektoniske B ehand ling af B ygninger, er den om fangsrigeste. Kontoret lægger særlig Vægt paa en system atisk O p lysn ing af det store Publikum . For at opnaa dette udsender Kontoret Flyveskrifter, der h ov ed sagelig u d ­ deles i Skolerne. Senatsudvalget bestaar af 8 Medlemmer, dels Privatarchitekter, dels de af Senatet an satte Sagkyndige. Der afholdes Møder engang ugen tlig (ofte 2 Gange), ved hvilke de til B yg­ n in gsk omm ission en indsendte Planer og T egninger prøves. Over d isse afgives et Skøn, der enten kommer til at gaa ud paa, at en forelagt T egn in g er god og derfor indstilles til Antagelse uden videre, eller paa at der ved T egningen hæfter v isse Mangler, i hvilke T ilfæ lde der, saafremt T egningen da ikke er komplet um ulig, paapeges, hvad der bør rettes, inden T egningen kan godkendes, m edens den i andre T ilfæ lde, naar T egn ingen er uhjæ lpelig daarlig, absolut forkastes. Selv i saadanne T ilfæ lde anser man im idlertid ikke sin Opgave for afsluttet; er det et større B yggeforetagende, det drejer sig om, anbefaler man den vedkomm ende Bygherre at h en vend e sig til en anden Architekt, m edens man, saafremt det kun drejer sig om et m indre Byggeforetagende og det kan skønnes, at Bygherren kun raader over begrænsede Pengem idler, gratis fremstiller nye Tegninger. Ved B edømm elsen tages ikke m indst H e n syn til, hvorledes B ygningen vil komme til at gaa ind i Gadebilledet og til T ilpasningen med N abohus og ligeled es til, at disse ikke ød elæ gges af et for paatrængende Naboskab. U dvalget har udgivet en Fortegnelse over alle gam le Huse, der af architektoniske eller an ­ dre Grunde maa ønskes bevarede for Efterverdenen. Naar d isse H u se skal undergaa en Forandring, sættes Udvalget straks i Kundskab derom, og afgiver sin Betænkning over de Ændringer, der ønskes foretagne i For­ slagen e til Om bygningen. Kan H u set ikke bevares, men maa nedrives, foretages først en nøjagtig Opmaaling, som i Forbindelse med Fotografier af H usets enkelte Detaljer giver et paalideligt B illede af Huset. H ele Facader, gam le Gavlpartier, som bliver fri, købes og opbevares til A nvendelse ved en senere Lejlighed. Saaledes er f. Ex. den nye Raadhus- kafé, som bestaar af 3 samm enbyggede H u se af Størrelse som alm indelige Borgerhuse i

ger — mere om at gøre deres H u se saa iøjn e­ faldende som m ulig, m indre derimod om at passe det ind i Omgivelserne, saa at det gaar ind i disse og smelter samm en til et H e lh ed sbillede. At den nugæ ldend e B yggelov i denne H en seend e er for lem fæ ldig, maa syn es aaben- bar for enhver, der har Øjne at se med. Det er jo saaledes, at man, naar blot Loven ikke overtrædes, snart sagt kan b yg ge omtrent, som man lyster. Om man ødelæ gger et kønt N abohus ved sit H u s’s Konstruktion, eller om hele Gadebilledet forvrænges ved en nøgen og hæ slig grinende Brandgavl, anses som Regel for fuldkomm en betydningsløst. Det er ikke ualm ind eligt at se en Privatmand hæ vde den Opfattelse, at det maa være O ffentligheden ganske uvedkomm end e, hvorledes han for sine Penge opfører sit H us, og at han ikke kan forstaa, med hvilken Ret andre blander sig i hans Affærer. Intet er jo mere fejlagtigt. Det er netop O ffentlighedens Sag at paatale slige Overgreb. Thi sligt er Overgreb. Vore Torve, Pladser og Gader er jo B o r g e r n e s E jendom i den Forstand, at de tilsamm en u d gør den By, som er d e r e s . D e bør derfor kunne paatale private Bygherrers Lyst til at paatvinge Byen en Architektur, der i Stedet for at gøre Byen smuk forfladiger den og gør den grim. D e byggend e Medborgere maa fin de sig i at være underkastet v isse æstetiske Love, som offentlig V elanstæ ndighed foreskriver. Har de ikke selv Sansen for de kunstneriske H en syn , maa de tvinges til at faa Respekt for dem ved at O ffentligheden udleverer dem til Beskuelse. I denne H en seend e kunde man derfor ø n ske vor hjem lige B ygn ingskomm ission tillagt større Magt og M yndighed. Besad den en saa- dan, var der dog en M ulighed for, at de kjø- benhavnske Gader kom til at se noget anderledes ud end Tilfæ ldet har været i en Aar- række. Vi skal im idlertid paa Sagens nu væ rende Standpunkt afholde os fra at komme ind paa en nærmere Drøftelse af dette Spørgs- maal. Vi har im idlertid ønsket at undersøge, under hvilke Vilkaar B ygningsvirksom heden foregaar andre Steder, for derigennem at under­ søge M uligheden af, om der andetstedsfra kunde hentes Impulser, der kunde være til Gavn for Affattelsen af den nye B yggelovs Bestemm elser vedrørende Opførelsen af Huse, i hvilken H en seend e vi dog ganske lader alle Spørgsmaal af juridisk og teknisk Art ude af Betragtning og kun holder os til den æsteti- tiske Side af Sagen. Med H en sy n til Interessen for B ygn ing og B yanlæ g er det jo saaledes, at vi herhjemme snarest er kommet lo vlig sent med. I England og T yskland har Interessen i nævnte H e n seend e derimod været m eget tidlig vakt, og ikke m indst hos Tyskerne er Sansen for Bykultur saa organiseret og veldisciplineret, som det nu engang ligger til dette Folkeslag. D en ne D iscip lin kan være en Svaghed, men den kan — anvendt paa rette Steder — sand elig ogsaa være en Styrke. Pladsen tillader ikke at gaa for stærkt i D etailler med H en syn til U nd ersøgelsen af, hvorledes Byggevirksom heden er reguleret i andre Lande, vi maa indskrænke os til i Flæng at fremdrage et Par Eksempler paa, hvorledes

4