Forskønnelsen_1912_2

jek t v a r p ræm ie re t ud fra ganske an ­ d re Fo rud sæ tn inge r. H e r gjaldt det netop om a t skaffe den m e st n y tte ­ givende og sam tid ig den billigste, æ ste tisk fo rsvarlige Ombygning. Be­ s ty re lsen enedes d e rfo r hu rtig t om a t bevillige en Sum til H o n o ra r for tre A rch itek te r u n d e r Fo rud sæ tn ing af, a t Bygningens Ejere vilde beta le et tilsv a rend e Beløb til en fjerde Ar- chitek t. Det viste sig sn a rt, a t E jerne v a r bange fo r T anken : Den kunde fø re dem ind i noget, hvis K onsekvenser de ikke v a r i S tand til a t overskue . En Tid indvilligede de u n d e r F o rud ­ sæ tning af, a t det Hele kunde gen­ nem fø re s sa a h u rtig t, a t d e r ikke kom V anskeligheder m ed H en syn til Salget a f de fra K omm unen ny-er- hve rv ede G runde, hvis fo re staaende Bebyggelse netop v a r den d irek te Anledning til a t gribe ind nu, inden hele K om p lexe t h aab lø s t fo rk lud re- des. Ved et afslu ttende Møde for nogle Dage siden m ellem Bestyrel­ sen og F o rm and en fo r Akts. Panopti­ kon, O v e rre tssag fø re r V ic to r Fischer, afslu ttede denne endelig Sagen m ed E rk læ ringen om, a t d e r nu ikke lod sig u d re tte noget v ide re i den a n ty d e ­ de Retning. G runden v a r saa godt som solgt til et peng estæ rk t Selskab, som a llerede h avd e deres egen A rch itek t; A nerkende lsen a f h an s P ro jek t v a r netop Forudsæ tn ingen for Salget. Nu h avd e h an love t i S am arbe jde m ed Panop tikon-Selskabets A rch itek t, H r. Emil Jø rgensen , a t bringe den nye Bygnings og Panop tikons F ac ad e r sa a v id t i O verensstemm e lse, a t Stad s- a rch itek t og M ag istra t kunde give Komp lexet deres Velsignelse. H e rm ed end e r a ltsaa Sagen i den ­ ne Omgang for Forskønne lsesfo ren in ­ gens V edkomm ende. De fo rnødne M illioner til Panoptikon-Bygningens Køb e jer den ikke. Optim istisk nok

sig til Panoptikon-Bygningens Ejere fo r i S am arbe jde m ed dem a t faa det bedst mulige ud a f den g rimm e Kaserne. R edak tø r Gulmanns Tanke v a r denne: E jerne vil næ pp e a f egen Drift ofre de betydelige Summ er, som en Ombygning koste r. Im id le r­ tid e r G runden h e r sa a væ rd ifu ld , a t en iderig U dnytn ing a f A realet, ogsaa u d o v e r Byggelovens a lm in ­ delige G ræ nser, m eget vel kunde tæ nk e s a t give en rimelig Væ rd istig ­ ning som E rsta tn ing fo r Om kostn in ­ gerne. Det gæ lde r a ltsaa om a t fin­ de den bedst mulige Plan fo r en del­ vis Ombygning a f Panoptikon , saa- vel indad til som fo r F acad e rn e s Ved­ komm ende . L ad tr e—fire F ø rstek la s­ ses A rch itek te r k appes om a t skabe en sa a d a n Plan. Saa vil h e r væ re et Grundlag, p a a hv ilke t E jerne og Ma­ g istra ten k an fo rh and le : til den ene Side L em pe lse r i Byggelovens K rav og m aa sk e et rimelig t Tilskud, til den anden Side Ombygningens Udgifter. Fo rskønne lsesfo ren ingens Opgave v a r h e r b eg ræ nd se t og k la r. Den kunde væ re uvildigt Mellemled m el­ lem M ag istra t og Ejere. Den kunde ud sæ tte A rch itek t-H ono ra r e r og ska f­ fe den finest mulige Domm er-Kom ité. Og da den selv ingensom helst peku ­ n iæ r In teresse havd e a f Sagen (ud­ ove r a t give Penge til), kunde den bevæge A rch itek terne , fo r den gode Sags Skyld, til a t gøre dette fo rb e re ­ dende A rbejde sa a billigt som det nu en Gang m a a tte gøres. Alt dette laa indenfor Rimeligheds og Muligheds G ræ nser: det v a r en Opgave, d er ikke oversteg Foreningens K ræ fter. Ganske v ist e r d er fra en enkelt Side 1 P ressestriden bleven indvend t, at K onku rrence jo v a r overflødig, da d e r jo a llerede fo rlaa ide tm indste et p ræm ie re t P rojekt (det F ischer—No­ bel—R asm ussen ’ske). Men dette Pro- 2