Forskønnelsen_1912_2

A rbejdere en saa høj L øn, at de kan faa p assend e Boliger, god F ød e og Klæder. E ller vi m aa arbejde p aa: b) at, h v o r d en ne K lasses Boligforhold ikke er tilstræ kkelig gode, de kom m unale M yndigheder eller filantropiske S elskaber faar H jæ lp af S taten til at bygge og udleje H use til denne K lasses M edlem ­ m er. G r u p p e 3. B o l i g s p ø r g s m a a l e t f o r f a g l æ r t e H a a n d - v æ r k e r e. D enne G ruppe om fatter m indst 30 pCt. af et L an ds hele Befolkning. D en om fatter de M ænd, m an har kaldt A rbejdets A ristokrater. D en indbefatter de Mænd, der h ar gen nem gaaet en Læ retid, og hvis A rbejde kræ ver tillæ rt Øvelse. Om disse M æ nd kan det, i M odsæ tning til de K lasser, der er om talte i de andre G rupper siges, at de uden Tvivl er i Stand til at betale L ejen for et vel indrettet H jem . D et er sandt, at i nogle Tilfælde m angler L ysten til at betale den forholdsvis store Del af deres L øn, som er nødvendig for at skaffe sig p assend e B ekvemm eligheder. D en fornuftige A rbejder forstaar im idlertid, at det er saa langt fra, at h an sparer P en ge ved at bo i en daarligere Bolig, at h an i V irkeligheden forøder P enge. H vis H jemm et er et Sted, m an undgaar, vil m an, h ver Gang m an und gaar det paa en eller an ­ den M aade, give flere P en ge ud, end m an sparer. Med H enblik paa S undhed og L ykke er ingen P en ge givne bedre ud end de, der gives ud for at faa et godt H jem , og jeg er glad over at kun ne sige, at en sto r Del af vore engelske A rbejdere h ar in d ­ set det sande heri. H vad kan m an sige om de faglæ rte A rbejderes H jem i E urop a? E fter m ine egne E rfaringer er de b ed st i E n g ­ land. Belgien og H olland, hvorim od de ikke er saa gode i de L ande, h vo r K asernebygninger er det al­ m indelige. D en eneste F ordel ved K asernebygningerne sy ­ n es at væ re den, at de Fam ilier, der b or der, kan leve tæ ttere op til den By, de boer i. F ordelen heraf m aa ikke undervurderes. D er er en sto r T iltræ kning i de travle, godt o plyste Gader, som m ed uim od- staaelig M agt drager M enneskem asserne til Byen og holder dem fast i Byen for R esten af deres Liv. F o r A rbejderne, der glæ der sig ved Sam livet m ed deres K amm erater, er det fornøjeligt om A ftenen at væ re ved de pragtfulde Ølhaller, og for H u sm ø d ­ rene er det rart at væ re næ r ved de store Butikker, saa at jeg forstaar, at m an ofte finder, at K aserne­ bygningerne er det ideale H jem . M edens jeg taler om den H ustype, som jeg er sikker p aa er bedre end K asernebygningerne, er jeg ikke blind for de m ange Fejl, der hefter ved den al­ m indelige A rbejderbolig. F o r det første m angler den m eget i ydre Skønhed. I E ngland kalder vi A r­ b ejderhusene i en endeløs lang Gade en M u rsten s­ æ ske m ed et Skiferlaag. H vorledes den frem stilles, kender vi alle. F ø rst slaas der en P lakat op i et sm u k t grø nt L andskab, som siger, at der er Bygge­ g runde til Salg. E fter nogle A ars F orløb tages P la­ katen ned, og der kom m er M urere for at begynde F orvandlingen. T ræ erne fældes, G ræ sset forsvinder, G aderne lægges ved Siden af hin an den som S olda­ ter, Geled ved Geled, og et n y t A rbejderkvarter er skabt, altsam m en paa saa kort Tid, at der um uligt kan bygges godt. De har sikkert gjort disse E rfaringer og vil in d ­ røm m e mig, at h er træ nges stæ rkt til Forbedringer.

svare at vente. H vis vi ikke kan løse dette S pørgs- maal, h vo raf L ykke eller U lykke, Liv eller D ød af­ hæ nger, saa m aa vi indrømm e, at den m en n esk e­ lige D ygtighed og F orstan d, der h ar trukket Tele- graftraade om Jo rd en og givet M enneskene H jæ lpe­ m idler over, p aa og u nd er Jord en, h ar fuldstæ ndig undladt at løse et fundam entalt L ivsspørgsm aal. D et er sikkert paa saad an n e Om raader, at De vil finde den afgørende P rø ve paa Væ rdien af, hvad vi kalder C ivilisationen. E r her ikke en Pligt, der skal udføres? D isse M æ nd bæ rer p aa deres Skuldre en stor Del af det tu n ge A rbejde h er i V erden. De gør L ivet let og behageligt for os paa h un dred e M aader. Da taler alm indelig Billighed for, at vi, for hvem L ivsbetingelserne er m indre haarde og lysere, en er­ gisk arbejder paa at forbedre F orho ld en e for disse Mænd. H vad kan der da gøres? Inden jeg forsøger at besvare dette S pørgsm aal, m aa jeg beskæ ftige m ig m ed B oligspørgsm aalet for en Del af denne K lasse — L andarbejderne. I de L ande, h vo r der findes en selvejende B onde­ stand, eller h v o r der h ar væ ret lagt sæ rlig Væ gt paa Udviklingen af L an db ru g et — enten ved F rem elsk ­ n ing af A ndelsforetagender i L an db ru g et eller ved at skaffe billige gennem gaaende T ransportveje — er N edgangen i L andbefolkningens A ntal blevet h in ­ dret. I E ngland og nogle andre L ande h ar der væ ret en stadig og endog ret stor N edgang i L andbefolk­ n ingens A ntal som Følge af, at A rbejderne ikke har n og et direkte U dbytte af Jo rd en s D yrkning. De er kun sim ple A rbejdere, og deres Boliger og øvrige ø konom iske F orho ld er saaledes, at de stiller dem paa H øjde m ed ikke-faglæ rte A rbejdere, skø nt m eget af deres A rbejde i høj Grad kræ ver speciel D ygtig­ hed. B eskaffenheden af dette S pørgsm aal i nogle en ­ gelske L an dsby er kan efter m in F orm en in g bedst ses af n edenstaaende, der er gengivet fra en U nd er­ søgelse, jeg for et eller to A ar siden gjorde i Oxford- shire sam m en m ed en Kollega. I vor B eretning derom siger vi: »Hver L an dsby har et A ntal gam le H use, hvoraf m ange er i høj Grad forfaldne, idet T agene er gam le og utæ tte, Væ ggene fugtige, G ulvene itubrudte, og der ganske m angler V entilation og V andforsyning, og er m eget u ren t ru n d t om H usene«. »H usene viser tydeligt det lave sanitæ re S tand ­ punkt. R eparationer, der kun vil koste nogle faa Shilling, er ikke bievne udførte, h vorfor m ange af H usen e er fugtige og usunde. I m ange Tilfælde m angler Afløb for O verfladevandet, og det er muligt, at D rikkevandet til Tider bliver forurenet«. »Nogle af H usen e er uskikkede til B eboelse af M ennesker og af en Type, som i andre Dele af K ongeriget er fo rsvu n dn e for A ar tilbage. Lejen for disse H use er m eget ringe, nem lig fra 1 sh. pr. U ge og opefter. De er saa daarlige, at det ikke ser ud til, at et eneste H us b urde blive tilbage i disse L andsbyer, og M anglen paa B ekvemm eligheder syn es at øve den V irkning, at B eboerne taber L y­ sten til at beklage sig«. »I m ange af H usen e er S ovevæ relserne for sm aa og daarlige. Ildsteder i S ovevæ relserne m angler, og de Gange, der fører til disse Rum , er m ørke og snæ vre. Gulvet i nogle af S ovevæ relserne er brudt op, og Væ ggene i m ange af H usen e syn es ikke at have væ ret rensede i Aarevis«. — — — Jeg antager, at inden F orlø bet af m ange A ar vil alle interesserede K om m uner væ lge et af følgende Standpunkter, enten a) forlange, at alle F abrikker skal betale deres 46