Forskønnelsen_1912_2

Ikke alene er F rem gangsm aaden daarlig, m en Byg­ n in gern es A rchitektur er ofte m eget slet. H vad kan m an f. E ks. sige om den fuldstæ ndige M angel paa H en sy n tag en til, om V æ relserne faar fo rn ø dent L ys. I m ange engelske Industribyer er det Rum , h v o r A rbejderens K one udfører sit m este A rbejde — K økkenet — ofte det daarligst anbragte Rum i hele H uset. D et h ar m indst Sol og m est M ørke. S andheden er, at hele S pørgsm aalet om T egning af H use — og sæ rlig P lanlæ ggelsen af de G runde, der skal bygges paa — kræ ver den alvorligste og om hyggeligste Overvejelse h o s de ledende Borgere. De ønsker, at jeg som E nglæ nder skal bevise min P aastan d, at E ng læ n dern e altid er praktiske Folk, og jeg skal derfor udvikle, hvad jeg kalder et til­ fredsstillende H jem . F o r det første skal enhver norm al og sun d Bolig for en Fam ilie have m indst tre S ovevæ relser — et til F oræ ld ren e og to til B ørnene, saa at de kan skilles fra hin an den, idet dette er en nødvendig F o r­ dring for at n aa en fysisk F orbedring af M enneskene. V ed at diskutere dette B oligspørgsm aal m ed A r­ bejdere om kring i S torbritannien har jeg fundet, at intet er m ere alm indeligt end Ø nsket om at faa bedre Soveforhold. E n h v er norm al Bolig for en A rbejdsm ands F a­ milie skulde tillige have et godt O pholdsvæ relse — rumm eligt, godt oplyst og rent. D et skulde væ re det ly seste og sm ukkeste Væ relse i H uset. Det skulde væ re H u stru e n s A rbejdsrum , B ørnenes L e­ gevæ relse og hele F am iliens Spisevæ relse. Ved Si­ den af dette V æ relse skulde der væ re et lille Op­ vaskerum , h v o r det grovere A rbejde i H u sh oldn in ­ gen kan foretages. E ndvidere skulde enhver Bolig væ re fo rsyn et m ed et Bad, der praktisk kan an b rin ­ ges i O pvaskerumm et, hvis det er for bekosteligt at skaffe et eget B adevæ relse. A ngaaende In dretningen af en S tadsstue er der m eget forskellige M eninger blandt B oligreform ato­ rern e i S torbritannien. Jeg for m it V edkomm ende er m eget ivrig for In dretningen af en S tadsstue eller D agligstue. Jeg betragter A rbejderens H ustrus stille, m en inderlige Ø nske om at have en god Stue som et su n d t Ø nske af sto r social B etydning. H ustruen opfatter det, at h u n har en saadan Stadsstue, som et afgjort F rem skridt i K om fort. Selv om Væ relset kun er lille, er det et Bevis paa Fam iliens E vne til at have et sæ rligt Væ relse til R epræ sentation adskilt fra det dagligdags Liv. M ønstret for en norm al sun d A rbejderbolig er derfor: 3 S ovevæ relser, et stort O pholdsrum , Op­ vaskerum og Bad og saa vidt m ulig en S tadsstue. Jeg kan forsikre D em om , at m ange T usinde en­ gelske H aandvæ rkere b eb or H use af denne Art, og nu, h v o r der er rejst alm indelig Interesse for Bolig­ spørgsm aalet i E ngland, er vi ikke langt fra at kunne opstille dette som den norm ale T ype paa et A rbej­ derhjem i det industrielle E ngland; m en jeg vover at sige, at det sam m e ikke kan siges om det indu­ strielle T yskland eller det industrielle Østerrig. Der er en ydre P rydelse ved det gode H us, som der ogsaa m aa læ gges m eget Mærke til, nem lig N ød­ v endigheden af en H ave. In tet A rbejderhjem kan an ses for fuldt udstyret, hvis det ikke har en Have, selv om den er lille. Saa gode som offentlige H aver kan væ re, tjener de dog ikke de sam m e F orm aal som private H aver. Selv om en H ave ikke er m ere end nogle faa Yard paa hver Led, giver den dog H u stru en M ulighed for at træ kke frisk L uft og nyde S olskinnet inden for sit eget H jem . F o r M ødrene m aa K asernebygninger ofte forekomm e som et

Fæ ngsel, og en rolig Have er for dem en fuldstæ n­ dig Oase med Ro og Hvile. N aar vi fra at betragte H usbygningens K arakter og H usets indre U dstyr gaar over til dets ydre Om ­ givelser, dukker der et nyt P roblem op, nem lig P ro ­ jekteringen af A rbejderkvarteret. Bybebyggelsens H istorie i F ortiden kan ganske kort deles i 3 Perioder: I den første lagdes der udelukkende Vægt paa Forsvaret. F jenden, m od hvis Plyndringer Borgerne sluttede sig samm en i Sam fund, var den bevæ bnede Mand, der i den H ensigt at erobre og gøre til Sla­ ver forsøgte at bryde gennem Byporten og slaa H ul i B ymuren, hvorim od nu til Dags F jenden ikke er en bevæ bnet Mand, m en den sm itsomm e Sygdom , som , hvis den ikke standses, paafører Mænd, Kvin­ der og Børn navnløse Lidelser og lader dem lide en for tidlig Død. I M iddelalderen var alle Byerne byggede i en F ir­ kant, hvad enten B ebyggelsen tillod det eller ikke, hvilket sikkert skyldes, at et Kvadrat rum m er det m este A real m ed den samm e Læ ngde af Om kred­ sen i højere Grad end nogen anden Figur. Dette udtrykker E nglæ nderen Mr. I n ig o T r ig g s paa føl­ gende M aade: »Denne Tidsalders By var i V irkeligheden anlagt paa Forsvar, dens Volde kun forsynede m ed saa faa G ennem kørsler som mulig. De vigtigere Byg­ ninger var sam lede i Byens C entrum og de offent­ lige P ladser ru n dt om dem , en indre Ring af bredere Gader om gav Torvepladsen, hvorfra H ovedgaderne straalede radialt ud til Byportene. I en saadan By gjorde m an intet F orsø g paa at bygge efter en re­ gelmæ ssig Plan, udover at H ovedgaderne førtes m ere eller m indre lige, og enhver kunde bygge, som han havde L yst til, eller som han fik L ov til«. Ved første Øjekast synes det, som denne m iddel­ alderlige Byggem etode kun har ringe Interesse for os n u ; m en desvæ rre for os er Gadelinjerne fra saa m ange A ar tilbage i V irkeligheden Gadelinjerne i de fleste gam le Byer. N ødvendigheden af at have disse snæ vre Gader eksisterer ikke m ere, m en Fortidens døde H aand hviler over den levende Nutid. I den anden Periode af Bybebyggelsen var det Kongernes, F yrstern es og R egeringernes Ø nsker om at bygge im ponerende Byer, der var bestemm ende. Dette mæ rkedes særlig i E uropa. V ersailles er op- staaet saaledes, og U dgifterne til V ersailles taler nu til den franske N ation og til hele Verden. G rundlæ ggelse og Bebyggelse af Byer blev F y r­ sternes Y ndlingsbeskæ ftigelse, idet de betragtede Bygningen af Byen som en Slags Tillæg til Bygnin­ gen af et Slot. K arlsruhe og Koblenz hører til denne Periode og ogsaa P etersborg som P e t e r d e n S to ­ r e s Værk. D enne usæ dvanlige M and grundlagde denne By og stak den ud efter en færdig Plan paa det yderste P un k t ved Havet, som han kunde naa i det nordlige Rusland. Den blev færdig i L øbet af faa Aar, og saaledes blev O pholdsstedet for Millio­ ner, der endnu var ufødte, fastslaaet paa en stor K on­ ges Befaling, hvad enten det egnede sig dertil eller ikke. Den Strækning, hvorpaa Byen er bygget, var et M orads, kun optaget af nogle F iskerhytter, da Czar P e t e r begyndte paa A rbejdet — nu udgør Kajerne en u afb ru d t Række i Miles U dstræ kning langs Nevaen. D en tredje Periode kan betegnes som den, der har overstaaet Krigsfrygten — selv om den ikke har overstaaet Krigen selv — og som den, hvori store Byer hurtig har udviklet sig, og der er opvokset en ny M iddelklasse m ed udviklet Sans for Kom fort. 47