Forskønnelsen_1912_2

Byggegrunde. Og i 1905 var der af de 9943 endnu 8600 tilbage. D ødelighedsprocenten paa A realet er i G ennem ­ snit 60 °/oo aarlig. D ette giver en F orestilling om de m eget u sanitæ re F orhold, der hersker der, skø nt jeg ikke kan sige, at hele den store Dødelighed skyldtes E jen d om m enes daarlige T ilstand; B eboernes U ren­ lighed, V aner og F attigdom bidrog ogsaa i høj Grad dertil. D et stod L iverpool K om m unalbestyrelse fuld­ stæ nd ig klart, at den eneste Vej til at løse dette S pørgsm aal var en direkte Indgriben fra dens Side, og m an v edtog derfor tilsidst: a) at erhverve og nedbryde de u sanitæ re Boliger, b) ar om læ gge disse G runde og c) at bygge nye Boliger — m est to og tre E tages H use — paa de derved frem kom ne Bygge­ grunde. I disse n y e H use er der indlagt Gas i hver L ej­ lighed, og F orsy ning en sker, hvis det ønskes, gen­ nem A utom atm aalere. Til hver Lejlighed h ører et sæ rligt O pvaskerum og W . C. Afgifter og Skatter betales af K om m unen. E n sto r Legeplads m ed Til­ flugtsskur er indrettet. I en B eretning om B eboerne i disse H use siger Mr. F l e t c h e r , der er K om m unens Inspektør: »Den en este Fordring, der stilles til B eboerne, n aar de flytter ind i de nye Boliger, er, at de opfører sig ordentligt og betaler deres Leje, og det er til­ fredsstillende at k un ne sige, at disse Fordringer ikke har v oldt n og en Vanskelighed«. »Det er m eget in teressan t at se, h vo r B eboerne er komm en sig i disse nye Boliger. Boligerne h o l­ des m eget renere. Selv deres N avneplader paa D ø­ ren og D ørhaandtag holdes fint pudsede. De begyn­ der efterhaanden at faa Rullegardiner og F orhæ n g for V induerne, og selv D yrkning af P otteplan ter faar de L yst til. E ndelig m aa m an lægge Mærke til, at B eboerne begynder Stykke for Stykke at anskaffe sig bedre B ohave og Sengetøj«. G r u p p e 2. B o l i g s p ø r g s m a a l e t f o r d e ik k e f a g l æ r te A r b e jd e r e . A ntallet af M ennesker af denne K lasse varierer fra L and til L an d ; m en m ed Kvinder cg Børn u d ­ gør de m indst 20 pCt. af hele Industribefolkningen i de fleste L ande i E uropa, og deres Boligspørgs- m aal h ar derfor en m eget stor B etydning. D eres Boligforhold er m eget utilfredsstillende. I L on d on b o r de i de gam le Dele af de inderste F orstæ d er i lange Gader m ed toetages H use. H jem ­ m ene bestaar af to eller højest tre Væ relser. I de store In d ustriby er har de n og et større Bekvemm e­ ligheder; m en deres H jem er haveløse og lid e ru n ­ der de trøsteslø se Omgivelser. I de store Byer paa F astlandet er F orho ld en e tilsyneladende bedre, idet det i m ange Tilfælde er muligt at naa Parker og L egepladser, der ligger i um iddelbar Næ rhed; m en det er ogsaa kun tilsyneladende, at det er bedre. F. Eks. i Berlin b or A rbejderne i Baghuse, og naar m an gaar ind fra de brede Gader m ed deres blom ­ stersm ykkede B alkoner og er komm en over Gaar- dene, finder m an, at Boligerne m aaske er fuldt saa daarlige som de engelske — idet de giver Børnene m indre Legeplads, og fordi de ligger den ene oven paa den anden i Stedet for ved Siden af hinanden, idet de overliggende røver L ys og L uft fra dem, der ligger n edenunder, en Fejl, som m an ikke fin­ der begaaet i de engelske Gader, hvor der bor Sm aa- kaarsfolk. P ræ siden t Mr. Jo h n B urns for The E nglish L o-

cal G overnm ent Board har m eget træffende beskre­ vet Boligspørgsm aalet for denne K lasse paa føl­ gende M aade: »Den industrielle Klasse, som er til Fortvivlelse for B oligreform atoren, er de ikke-faglærte A rbejdere. D eres H jem er ofte et Skur, og hvad der skulde væ re en Hvileplads, bliver altfor ofte et urenligt Sted, som undgaas. D et er altfor ofte, da saa m ange lignende H jem ligger tæ t samm en, et støjende Op­ holdssted, som bevirker, at m an søger til offentlige L okaler i Stedet for til sin egen Stue. Faktum er det, at B oligspørgsm aalet i sin akute F orm afslører alle de Problem er, som Fattigdom , B ørnedødelig- hed, Sygdom og F orbrydelse frem kalder. D isse Ting findes overalt, hvor der er en arbejdende Klasse. D et skyldes efter m in F orm ening den Om stæ ndig­ hed, at denne F orm for socialt Liv er skabt ved M angel paa P enge h os A rbejderen, M angel paa F orud seen h ed h os Lovgiverne, M angel paa M yn­ dighed h os K omm unalbestyrelserne og M angel paa L yst til at fjerne A arsagerne, m en kun Følelse for de forbigaaende V irkninger. Lad m ig sige til Bolig­ refo rm ato rern e: hvor det uvisse A rbejde er frem ­ herskende, er F attigdomm en alm indelig udbredt. L igesom Snavset er et Kendetegn for Dyret, er Slumm ene det sørgelige Tegn paa økonom isk U lig­ hed, paa social U orden, paa M angel af Borgerpligt, og ingen arbejder for at fjerne dem . L igesom G run­ dene er m angfoldige, m aa der anvendes m ange Mid­ ler derimod, og hvor m eget der end arbejdes paa at forbedre P lanerne til bedre Boliger for virkelige Fattige, saa er efter m in F orm ening — og jeg siger det som P ræ sident for The L ocal G overnm ent Board — den virkelige Betingelse, der enten m aa gaa forud for eller følge m ed enhver B estræbelse af E ders vel­ gørende Institutioner, en Forhøjelse af L ønnen for den ikke-faglærte A rbejder og det saa snart som m ulig — en F orbedring af hans U ddannelse og af V ilkaarene for hans Arbejde, og i det hele taget saa snart som m ulig et energisk A rbejde paa at bringe A rbejderne op til det P unkt, hvor den faglærte nu staar. H vis De stadig tæ nker paa det under A rbejdet paa Boligreform erne, vil De udrette m ere end De tror. E r der nogen G rund til, at Dokarbejderen, Ku­ sken eller den fattige E nke skal leve, som de gør nu ? F orbryderne sæ ttes i H use, der er byggede med alle sanitæ re F orhold for Øje — den gennem førte Renlighed i en Anstalt, jeg besøgte, frastødte mig snarere, end den tiltalte mig. E n A rbejdsanstalt i vore Dage er ikke læ ngere en Bastille som for 40—50 Aar siden, den er virkelig blevet et H jem for den Fattige. E t m oderne H ospital viser en hel Revolu­ tion i Samm enligning m ed et for 40— 50 Aar siden. Vore Sindssygeanstalter koster lige saa m eget pr. Seng, som de beskedneste B oligreform atorer vilde væ re tilfreds med at have til et H us for en hel F a­ milie bestaaende af F orsørger, H ustru og Børn. H vor Staten anbringer sine Forbrydere, Fattiglemm er og Sindssyge, koster en Seng 150— 400 P und, og nu er vi ude af Stand til at skaffe 400 P und til et H us og brumm er, hvis m an beder os om at skaffe Pengene. H avebyerne som Bournville, P ort Sunlight koster m indre pr. H us end nogle A nstalter koster pr. Seng. Hvis der fandtes flere H use for de frie Arbejdere, behøvedes der ikke saa m ange Senge til F orbrydere og Løsgængere«. Hvad kan vi som praktiske Folk gøre for at for­ bedre Boligerne for denne Klasse ? Skal vi vente paa en F orbedring af deres L ønforhold og betragte L ø s­ ningen af det første Spørgsm aal som haabløst, saa længe det andet ikke er løst? Tee: m ener, at Svaret er det, at vi kan ikke for­ 45