EfterretnOmJohannesWiedewelt

79

IV , bleve de paa Tilbagevejen paa Grund af det paamalede Nr. 45 „mit Rura- und Vivat-Qeschrey begleitet, gleich als wenn sie von dessen Parthey würklich gewesen wären1) “ . F r a Hamptoncourt havde de gjort en Udflugt til G a r r i c k s „sehr artige Landhaus“ en halv Mils Vej fra Slottet og vare bievne modtagne med den største Opmærk­ somhed af den berømte Skuespiller. Den følgende Dag besaa de Lord Mansfields Have nogle Mile fra Hovedsta­ den; den var „von sonderbarer Einrichtung und veritable Eng lisch . . . ihre Gärten stellen en general eine Imitation der Natur, ohne alle Ordnung und regularité vor, so wie die Landschaften und Pittoresque- Stücken sich darstellen2) “ . Næste Dag kom Turen blandt andet til de kongelige Stalde i London, „so nicht viel auf sich haben“ . D a vore rejsende den næste Aften kom forbi Wilkes’ Fængsel, og denne, der tilfældigvis stod ved Vinduet, fik Øje paa de fremmede, aflagde de ham efter hans Ønske et Besøg, hvilket i høj Grad tiltalte de umaadelige Folkemasser, som baade Dag og Nat omgave Fængslet3), Wilkes fandt stor Fornøjelse i at se og tale med en Dansk og beviste i øvrigt vore Kunstnere den største Artighed. Den følgende Dag saa de Lordmayoren i sin hele Pragt drage gjennem Staden og toge derpaa til Lord Tilneys til 300,000 £ vurderede Herresæde nogle Mile fra London, da der i Slottet fandtes Afstøbninger a f Antiker og nogle Originaler. „Eine Grotte in dem Garten ist be­ sonders merkwürdig und musz absolute gesehen werden. Sie ist zusammengesetzt von sehr kostbaren Stein Arten, und wohnt in sothaner Grotte eine ganze Fam ilie“ . Næste Dag (den 17. April) kom Turen til „ Manshon “ House med the Egyptian H a ll, hvor Banketten for K ri- ’) Mskpt. 1396, n. — Udfaldet af Valget blev, at W ilkes for §erde Gang blev valgt. Senere udsonede han sig med Regeringen, blev 1774 Lordmayor i London og døde 1797. 2) Mskpt. 1376, n. 3) K ings bench.