EfterretnOmJohannesWiedewelt

77

som siden skulde opnaa et berømt Navn og skabe Værker i græsk Aand, var kun 13 A a r gammel1). Noget Udbytte for sin Kunst kunde Wiedewelt saa- ledes ikke bøste i England; dér var ingen ham paa langt nær voksen. Den 3 1. Mars forlode vore to Venner Frankrigs Hoved­ stad og kom den 4. April (1769) til London, hvor de den følgende Dag aflagde et Besøg hos den kongelig danske „ Envoyé“ veddet engelske Hof, Baron von D i e d e . Denne anbefalede vore rejsende til en Dr. V e r dun , der skulde gjøre dem bekjendte med Byens og Omegnens Seværdig­ heder, samt viste dem, saavel under dette, som under deres senere Ophold i London, den største Opmærksomhed. Den 6 . April besaa de to Kunstnere Englands Bank, Børsen, Mindesmærket for den store Ildebrand 1666 med Cibbers bekjendte Kelief og St. Paulskirken. Monumen­ terne i Westminster-Abbediet fandt Wiedewelt kun middel- maadige; Smagen i Bygningskunsten „bei den Engels- mannern ist Palladio und ScamozzP 2). Nogle Dage senere overværede de Kuren i St. Jam es og saa ved denne Lejlighed hele det brittiske Kongehus, de fremmede Magters Sendemænd, Ministrene og hele den høje Adel, og den næste Dag (den 1 0 . April) beundrede de det prægtige Invalidehus i Greenwich. Intet undgik de tvende rejsendes Opmærksomhed: efter at have besøgt Towers uhyggelige Mordhuler saa de med Interesse det kongelige Menageri; derpaa kom Turen til de italienske Mestere i Hertugen af Devonshires Hotel, til „die Wasser- Mcichine, so vom Feuer getrieben w ird,“ til Dronningens to Elefanter. Den 1 2 . vare de i Chelsea, hvis Invalide­ hus omtales med K o s , og om Aftenen paa den berømte „ Promenade Renegault , die magnifiquz ste und sonder- bareste rendesvous nocturnæ, so irgendwo zu finden“ , hvis Park var oplyst af flere hundrede Lamper og forsynet med

*) Sml. Estlander, 13—62. 2) Mskpt. 1396, n.