EfterretnOmJohannesWiedewelt

234

nede i Dagebogen ved Akadem iets Forsam ling den 2 . A v- gust 18 0 2 1). Endnu den 2 den September var der, efter Underskrif­ ten i Dagebogen at dømme, ingen yæsenlig Fo rand ring til det bedre indtruffen; et nyt A n fa ld synes at have fundet Sted i Slutningen a f November eller Begyndelsen a f D e ­ cember; den 29. November tegner W iedewelt for sidste Gang sit Navn under Sekretærens R e fe ra t i Dagebogen, den 6. December 1802 var han for sidste G ang til Stede i Akadem iet, men underskrev ikke Protokollen2). Hans famlende Haand formaaede ikke længere at føre Pennen, bans lammede F o d bar kun med Møje det a f A ld e r og Modgang krumbøjede L egem e3). E n Sygdom , hvorfra der ingen anden Udgang er at øjne, end Døden, er et tungt K o rs at bære; et andet lige saa tungt, en Trang, der grænsede nær til yderlig Armod, havde Fo rsynet lagt paa den ærværdige Oldings Skuldre. Hans faste Indkomster bestode kun i de 500 D aler, som han i mange A a r havde oppebaaret a f den kongelige P a r ­ tikulærkasse; men denne Sum , som maaske i 1 770 kunde være tilstrækkelig til en Fam ilies tarvelige Underholdning, slog langt fra til ved det nye Aarhundredes Begyndelse. Pengenes Værdi var sunken meget betydeligt; de vold­ somme K r ig e , som den franske Revolution affødte, havde vel endnu ikke berørt Danmarks Grænser, ja havde endog bidraget til at hæve vort Fædrelands Handel og Skibsfart til en høj G rad a f Blomstring, men dette forhindrede ikke, at Priserne paa alle Livsfornødenheder vare i en stærk og

9 Akad. Dagebog, 1802. 2) Akad. Dagebog, 1802. 3)

Gubben fam ler..........

Krum af A ld e r ......... Sagte flytter Han sin Fod og støtter Sig til S ta v en .........

O e lile n s c b læ g e r i „Tilskueren“, 1803.