EfterretnOmJohannesWiedewelt

235

stadig Stigen. A llered e i 1 795 klagedes der bittert over D y rtid en x), og Forholdet forandrede sig ikke til det bedre i de paafølgene A a r. Men, vil man indvende, Wiedewelt var jo en saare flittig Mand, der fuldførte et betydeligt An tal Værker, og en Kun stner som ham har man sikkert ydet en rundelig Betaling. Hvorledes har han da kunnet lide Nød? A k , den T id var for længst forbi, hvor man hos ham 2) bestilte store og kostbare A rb e jd e r og betalte ham rigeligt for disse. A t der for Væ rker som K ristian V I ’s og F red erik V ’s Gravmæler, for A rbejderne til Moltke, R y berg og andre rige og oplyste Mæcenater er bleven ydet ham et rundeligt Veder­ lag, er hævet over enhver T v iv l3) ; der var en T id, hvor han endog var saa velhavende, at han kunde hjælpe for- 1) Se saaledes: P h ilo d a n u s , offentligt Brev til Landets Fore­ satte i Anledning af Brødets og andre Levnetsm idlers Dyrlied. Kbhvn. 1795. — Om Pengenes synkende Yærdi og den stigende Pris paa alle Livsfornødenheder vil der længere fremme blive bandlet. 2) Og bos hans Brødre i Kunsten, Abildgaard ikke undtagen. I et* Brev til Akadem iet bentyder Pensionæren N ik . W o lf f til „Konstnernes baabløse Tilværelse i Danmark“ : „ hvor en A b ild g a a r d intet bar at bestille, er det let at forudse, hvordan det vil g aa andre . . . . “ Weilbach, Kunstnerlex. 15. 3) Ikke alle Stormænd opførte sig saa ædelmodigt mod vor Kunst­ ner, som Moltke. M onumentet over Grev Tb o t t (død den 10. September 1785), som endelig blev udført af Stanley, havde man først henvendt sig til W iedew elt om. Hans første Overslag, med Tegning, (10. November s. A.) var paa 7000 Daler, men Kammerherre Tbott vilde kun give 4000. W iedew elt gik ind herpaa, gjorde en anden Tegning og udsøgte sit Marmor. Men nu vilde Kammerherren kun give 3500 Daler. Ogsaa hermed erklærede W iedew elt sig tilfreds (19. Juli 1786), men des uagtet sluttede Tbott Akkord med en anden, og W iedewelt, der for sin Tidsspilde, Umage, Arbejde og sine Tegninger forlangte 100 Daler, tilbøde Exekutorerne i Dødsboet efter Samraad me Kammerherre Thott — 50 Daler (6. Decbr. 1786). Om Kunst­ neren m odtog denne ædelmodige Betaling, vide vi ikke, men betvivle det. (Unv. Bibi. Mskpt, W ied. Sml. 5, p., Side 329 ft.)