EfterretnOmJohannesWiedewelt

218

Indbildningskraft4). I Fransk udtrykte han sig med den største Lethed, og hans talrige Breve i dette Sprog vidne om, at han, om han end ikke skrev det aldeles fejlfrit, dog var lige saa hjemme i det, som de fleste fornemme og dannede Mænd i de Dage. Ogsaa i Engelsk havde han gode Kundskaber, og i sine Optegnelser anfører han af og til Steder af britiske Digtere ogvForfattere, som Pope og navnlig af Thomsons „seasons“ . Under sit lange Ophold i Italien tilegnede han sig det italienske Sprog til en ikke ringe Grad af Fuldkommenhed og betjener sig i sine efter­ ladte Optegnelser af og til af det. E t Sted giver han saa- ledes i dette Sprog en lang Beskrivelse af et herkulansk M aleri2). Heller ikke det hollandske Sprog var han ukjendt med; at Latinen ikke har været ham fremmed, ses ligeledes af enkelte a f hans Optegnelser, og jævnlig anfører han Steder af romerske Digtere og Forfattere, som Horats, Tibull, Plinius, Apulejus o. fl. Til Græsken har han næppe havt syndelig Kundskab3); han anfører vel stundom græske Skribenter, men altid i Oversættelse. A f danske Forfattere vare Saxo, Ewald og Holberg hans Yndlinge. Den sidste har han adskillige Steder i sine efterladte P a p ire r4) , men uden synderligt Held, søgt at efterligne; de to første gave ham en levende Interesse for Nordens Mythologie og Historie, hvori han, som tidli­ gere anført, erhvervede sig betydelige Kundskaber, hvad baade hans efterladte Tegninger og Haandskrifter vidne om. A t en saa belæst og kundskabsrig Mand ogsaa var

*) Hennings 98. 2) Mskpt. 111, 1, 1, 559.

3) E t Bevis herpaa turde dette være: paa Prinsens Palais opbeva­ res et kunstigt Skab, som bar tilhørt Gehejmeraad Johan Bii- low til Sanderumgaard, og som har været brugt til Opbevaring af Antiker o. 1. Tegningen til dette Skab er, efter afdøde Kon- ferensraad Thomsens Udsagn, af W iedewelt. Paa Skabet staar: Ø iatQ u v M vauxcov. (Velvillig M eddelelse af Hr. Justitsraad Strunk). 4) Paa Universitetsbibliotheket.