EfterretnOmJohannesWiedewelt

219

hjemme i den almindelige Verdenshistorie, er en Selvfølge; navnlig i Oldtidens Historie og endnu mere i de antike Fo lk s Gudelære havde han, først ved Winckelmanns Haand, siden ved mangeaarigt flittigt Studium, opnaaet ualminde­ lige Indsigter. E n meget betydelig H el a f hans efterladte H a an d sk rifter*) bestaar i længere eller kortere Optegnelser og Udarbejdelser a f historisk, geografisk og navnlig mytho- logisk Indhold og bære V idnesbyrd ikke alene om et stort K jendskab til den klassiske Oldtids Fo rfattere, men ogsaa om en ualmindelig Samlerflid. A t en Kunstner som W iedewelt har havt K jend skab til Kunstens, baade den antikes og den modernes, Historie, er indlysende, men at hans Kundskaber i denne Retning have været mere end almindelige, kan ses af de W iede- weltske Sam linger paa Universitetsbibliotheket, hvor han i 500 Foliosider har nedlagt et betydeligt Fond a f kunst­ historiske Notitser. E n H el a f disse, som behandle uden­ landske Kunstneres L iv og Værker, og som til Hels ere Oversættelser, Uddrag eller Bearbejdelser a f andres Værker, ere a f mindre Betydning, hvorimod den. som en Gang overtager at skrive den danske Kun sts Historie, her vil finde et ikke ubetydeligt M ateriale i de forskj elligste R e t­ ninger. Isæ r fortjene E fterretningerne om en stor Hel nu forsvundne Kunstværker, om Abraham IVuchters, den yngre K a r l van Mandern o. a., og ikke mindst om Kunstskolens ældste Historie Forskerens Opmærksomhed. T alrige An førelser a f og Henvisninger til C a y l u s , M o n t f a u c o n , W i n c k e l m a n n , P o c o c k , M a r l e t , T o u r n e f o r t , G e o r g K e y s s l e r , S p a n h e i m , He - r o d o t , S t r a b o , P a u s a n i a s , A m m i a n u s M a r c e l - l i n u s o. a. vidne om en stor Belæsthed og om grundige Indsigter i de romerske, græske og østerlandske Oldsager, Sæder og S k ik k e 2), dem han ved Winckelmanns Paavirk-

a) Paa det store kongelige og Universitetsbibliotheket. 2) A t der i hans Tid ikke blev gjort mere for de n o r d is k e Old­ sager, beklager han Nye kgl. Sml. Fol. 111, 1. 1, 669: „Intet