EfterretnOmJohannesWiedewelt

217

til en, formodentlig yngre, Y en skriver han : „K iæ re ! Du har saa stor L y s t til at giøre S tam tauvler; jn rett mig en a f den A r t, men meget fattelig. B egyn med det første K ap itel j den første Krøn ikernes Bog, og bliv saa ved saa lenge du aarker: Pap iir skall dig ikke feyle, ieg har to R iisz E lepfan t-Papiir til din tjenneste“ x), o. s. v. W iedewelt var udrustet med betydelige Kundskaber i de forskj elligste Retn inger og maa betragtes som en for sin T id sjælden dannet Mand. Om sine Sprogkundskaber giver ban selv følgende Oplysning: „Teg forstaaer ikke B ibelen i det Hebraiske . . . men kan dog læse den i 5 S p ro g 2) og endnu en L id en smule tilgifft“ (Latin og Hol­ landsk) 3). Skjønt hans Opdragelse var foregaaet paa Tysk, og dette Sprog, i det mindste den første Halvdel a f hans L iv , var det, ban hyppigst betjente sig af, var ban dog fuldstændig hjemme i det danske Sprog, benyttede sig i den sidste Halvdel a f sit L iv saa godt som udelukkende a f dette og udtrykte sig deri med flydende Letb ed og en vis poetisk Elegance. Sproget i hans lille Sk rift om Smagen, som ban udgav i en A ld e r a f 3 1 A a r, afgiver Beviser nok herpaa. D et lider ganske vist a f de samme E e jl, som de andre Sk rifter fra Perioden mellem Holberg og Ew ald , men turde des uagtet ikke staa tilbage for de fleste andre B øger fra den T id i Henseende til Sprogbe­ handlingen og bærer i ikke ringe G rad Vidnesbyrd baade om Forfatterens ægte danske Sind, poetiske Sans og levende

b Mskpt. 111, 1, 1, 527. 2) Dansk, Tysk, Fransk, Engelsk og Italiensk.

3) Mskpt. 111, 1, 1, 584. — „Abildgaard og W iedew elt vare uden Tvivl de to lærdeste Kunstnere, Danmark har eiet, og hvortil mulig Europa i den Henseende har kun havt faa deres L ige“ . . . „W iedewelt forstod ikke blot de lærde, men ogsaa de fleste levende europæiske Sprog. Forfatteren heraf eier en af ham egenhændig skreven Sam ling a r t i f i c i b u s E x c e r p t a , som han kalder den, hvori han har excerperet af 200 Bøger i s y v for- skjellige Sprog“. Nyeste Skild. af Kbh. 1816, S. 1176 og Note.