EfterretnOmJohannesWiedewelt

216

sehr den feinen W eltm ann, als seine Freunde in ihm den treuesten Freund verehrten. D as emsige Studium der schönen N atu r und der allen vortrefflichsten Werke der K u n st, welches er jungen Künstlern so nachdrücklich em­ pfahl, hatte ihn au f die hohe Stufe der Vollkommenheit gebracht, au f der er glänzend — und was ihn desto ver­ ehrungswürdiger machte, mit seltener Bescheidenheit stand“ 1). Selv den med alt misfornøjede R a m d o h r følte sig tiltalt a f W iedewelt og fandt ham „eben so interessant im umgange als geschickt in seiner kunst“ 2). Dette milde og venlige Væsen, som gjorde W iedewelt afholdt a f alle, som kom i Berø ring med ham, og som først forlod ham i hans sidste Levetid for at gjøre P lads for en tavs Tungsindighed, udelukkede ingenlunde en vis blid Munterhed, som aabenbarede sig i mangen en uskyldig Spøg, i mangen en godmodig Skjæmt. D a saaledes en Gang en a f hans Venner meddelte ham, hvor ilde han var bleven medhandlet a f en A ag erk a rl, svarede Wiedewelt ham tilbage: „K : V : A ll den hævn du kan faae over Jø d e n S er at du sender ham Propheten Zephanias Ord: „H yler, I som boe i det L a v e ; thi alle folk a f Kiøbmænd ere ud­ slettede, alle, som bære penge, ere udryddede“ 3) ; — en anden Ven, der var heftig forbitret paa en Mr. X i , raader han, med‘ Henvisning til 2. Sam. 3,27, til at styre sin Harme lige over for denne, „ty han er en Mand liig Joab. der vil stikke dem under det femte rif-been“ 4) ; ■—- om en vis Hr. L . D., formodentlig en D ilettant, der var „Rasende gal i sine Compositioner i Land skaber“ , skriver han: „jeg v i l . . . recommandere ham 1 Kong. Bog 1 9 , 1 1 . & (c) Stærk Storm som river B iergen e, sønderbryder K lip p e r, Jo rd - skiælv, Ild ; L a d ham blande det udi en M alning“ 5); —

9 Eck, 40. 2) Eamdohr, 161. 3) Mskpt. 111, 1, 1.

4) Mskpt. 111, 1, 1, 623. B) Mskpt, 111, 1, 1, 606.