EfterretnOmJohannesWiedewelt

209

5) han har ført sin Kun st i alle dens Grene et betyde­ ligt Skridt fremad, skjønt han ingen Skole har dannet; han er den første hos os, der har skabt R eliefer a f kunstnerisk B etydn in g; 6) han er den første betydelige B illed h u g g e r, som K o r­ den har frembragt, og den største i Danmark før Thorvaldsen. I A k a d e m i e t har W iedewelt i sin Egenskab a f dets D i r e k t ø r i en halv Menneskealder udrettet mere, end maaske nogen anden før eller efter ham ; han har mægtigt bidraget til at holde Stiftelsen i L iv e , skjønt den tidt og mange Gange syntes at ligge i sit sidste Aandedræt. F ø r ham sade de fremmede i Højsædet; med hans første D i­ rektorat fremtræder Kunstskolen som en national A n stalt og har hævdet sig som saadan til den D ag i Dag. D et danske Kunstakadem is ældre Historie er, som vi have set, i de fleste Henseender, og navnlig i finansiel, kun sørgelig: en Regering, som ikke forstod at værdsætte Kunsten og dens D y rk ere1) , sad ved Statens R o r; for at spare nogle faa hundrede D aler anviste man Akadem iet en aldeles util­ strækkelig Fond og lod sig kun a f og til ved de Nødraab, den yderligste Fattigdom afpressede det, bevæge til at række det en hjælpende Haand. Under disse Omstændig­ heder var det, at W iedewelt var D irek tø r, og i samfulde sexten A a r gjorde han alt, hvad der stod i et Menneskes M agt, for at holde den faldefærdige Stiftelse paa Fode. V i have i de foregaaende B lade set ham ansøge for A kad e­ miet paa aller højeste Sted , bønfalde hos Præses, hos M i­ nistre, hos indflydelsesrige Stormænd, gjøre sit fortjente Navns Indflydelse gjældende hos a lle, som formaaede no­ get, for om muligt at afhjælpe den Nød , hvori den h am underlagte Stiftelse var stedt, indtil han til sidst, da R e g e ­ ringen lod Kunstnerne i Stikken, gav dem Anvisning p a a *) „ . . . . d e Krænkelser, en Konstner i Danmark i de Tider ikke kunde undgaa at møde næsten ved hvert Skridt“. "Weilbach (om Abildgaard) Kunstner-Lex. 15. 14