EfterretnOmJohannesWiedewelt

208 studere og udøve alle de bildende Kun ster i deres hele Omfang? In tet var blevet nægtet den Mand, der forenede et saa sjeldent Geni med udholdende F lid . H vi greb han da ei selv Penselen, og iførte sine egne Skabninger hiint indtagende F arvegevand t, hvori de som fuldendte Kun st­ værker kunde . . . . fremtræde for Almeenhedens Ø in e ----- D erfo r henligge nu hans A and s Y n d lin g sfo stre , dette kostbare A rvegods efter en saadan K u n s t n e r , dette skjønne Offer, som Danmarks første B illedh u g g er har bragt de nordiske Guder . . . .1) “ . E n Kun stner, om hvem Datidens ædleste og bedste A ander kunde udtale sig i saa hædrende Udtryk, fortjener til visse at mindes med K jæ rlighed og Taknemm elighed! Skulle vi nu med faa O rd , efter ringe E v n e , vove os til et Fo rsøg paa at værdsætte W iedewelt som Kunstner, da tro vi at burde sige: 1) hans fremherskende Egenskaber som Kunstner ere en levende Indbildningskraft, poetisk San s, en ved Stu ­ dium af Antiken lutret Sm ag, et stort Anlæg for det dekorative og en overordentlig A rbejdsdygtighed ; 2) hans Stil er, i Sammenligning med B arok stilen , ren, simpel, naturlig, udpræget antikiserende; 3) hans Væ rker have Ufuldkommenheder, mange endog store Ufuldkommenheder, men de udmærke sig gjen- nemgaaende ved A d e l, Renhed og K yskhed i Opfat­ telse og Udførelse; 4) han er den første hos os, — og maaske overhovedet den første i hele Evropa, — som aabent har brudt med Dekadencens fordærvede og yppige Smag, henvist til Naturen og Antiken og selv skredet foran med kraftige F je d paa den a f ham anviste B a n e ; *) Professor J. Møller i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1812, 278 ff. — D enne fortræffelige Skribents Afhandling „om den nordiske Mythologies Brugbarhed for de skjønne tegnende Kunster“ er oversat paa Tysk i Graters „Odina und Teutona“. — Sml. Hoyen i sml. Skr. 1, 349—368.