EfterretnOmJohannesWiedewelt

210

at hjælpe dem selv. I Salys T id var der bleven afholdt én Salon , lige saa i Harsdorffs D irek to rat; under IViede- welt blev der, baade til Æ r e og med rundelig Indtægt, afholdt den tredje, og V e jen laa nu aaben for Kunstnerne til at hjælpe dem selv og til at skaffe Regeringen en „ B e ­ roligelse“ med Hensyn til Kunsternes Skæbne. D a de fremmede vare borte, forsvandt efterhaanden ogsaa deres Aand, som en Stund havde hvilet over A k ad e ­ miet, og d e tte , som nu blev styret a f en dansk D irektør, meddelte sine E le ver Undervisning gjennem duelige dansk­ fødte Professorer og Læ rere. Skjønt det i Hovedsagen be­ holdt sin Organisation fra Salys T id og altsaa var indrettet efter fransk Mønster, styrede det dog frem i dansk Aand, længere og længere bort fra det fremmede og udenlandske, fjærnede sig under ikke fa a dygtige og sundt udviklede Mesteres Styrelse længere og længere fra den tidligere T id s falske og forskruede Unatur og kæmpede sig fra en ydmyg og ringe Begyndelse, trods Fattigdom og Kød , trods Uskjønsomhed og K u ld e fra de stores og mægtiges Side, ufortrødent fremad til det bedre. Æ re n herfor tilkommer først og fremmest de ledende D irektører, altsaa navnlig W iedewelt. Trods de ugunstige Fo rho ld , hvorunder Akadem iet virkede, kunde det dog glæde sig ved en stærk Tilstrøm ­ ning af E lever, et ubedrageligt K jendetegn paa, at der var T rang til at lære til Stede, og at man satte P ris paa den Vejledning, Kunstskolen tilbød de unge. Lærlingenes Tal, som i 176 4 kun var 216, var i l i /2, efter Omamentsko- lernes Oprettelse, — voxet til 2 9 1 ; det følgende A a r bleve i alt 3 4 1 E le ver underviste i Akadem iet, i 1 7 7 4 var Tallet voxes til 425, i 1 77 5 til 487 og i 1 776 til 5 16 . Senere aftog det igjen noget1). A t en saa stærk Tilstrømning al Læ rlinge til Akadem iets forskjellige K la s s e r , navnlig til Ornamentskolerne, maa have havt en betydelig og lie ld -

*) Unv. Bibi. Mskpt. Wied. Sml. Folianten, Nr. 18.