EfterretnOmJohannesWiedewelt

207

ligste a f hans Tegninger findes i den Neuhausenske Sam ­ ling paa Kunstakadem iet; navnlig fortjene Kompositionerne til Ewalds „B alders D ød “ Beskuerens nøjeste Opmærksom­ hed. De ere nogle og halvfjerdsindstyve i alt, én eller flere til hver Scene i D igtet; „deres Hovedfortjeneste er Opfindelse, characteristiskt og passende Coustume og ægte nordisk K r a ft 1) “ . Det var Studiet a f Saxo og Ewald, der gjorde Wiedewelt fortrolig med det gamle Norden2) , som han omfattede med levende Interesse, og i hvis Gudelære og Oldsagn han erhvervede sig ualmindelige Indsigter3). D et samme va r, som bekjendt, ogsaa Tilfældet med Abildgaard. „Tvende Kunstens Coryphæer iblandt os, en Wiedewelt og A b ildgaard “ , — skriver den anførte F o rfa t­ ter videre4), — „ahnede først og overtydede sig omsider ved dagligt Studium om, hvilken rig Skat a f danneligt S to f den nordiske Mythologie frembyder de bildende K u n s te r . . . Begge have ogsaa efterladt sig Tegn inger, henhørende til den nordiske Mythologie; og a f disse er W iedewelts talrige Samling et uskatteerligt Mindesmærke om denne Kunstners F lid , Opfindsomhed og Forkjerlighed for den nordiske Mythologie“ . V i anføre samme Forfatters Ord videre, ikke saa meget for at prise Wiedewelts Tegninger, som for at vise, i hvor høj G rad hans samtidige, i det mindste de, der kjendte ham og forstode at vurdere ham, skattede hans Værd. „O, hvorfor vilde han, hvem alle skjønne Kunsters Genier vare saa hulde, han, som kunde alt, hvad han vilde, hvi vilde han ei tillige, som Michel A ngelo , være M a le ri Han, der tegnede reent og kraftfuldt som denne, var geni­ alsk Architekt og classisk Billedhugger som dette Italiens Under, hvi vilde han ei overtyde vor vantroe Tidsalder om Muligheden af, at een Mand kunde endnu i vore Dage . . . *) Prof. J. Møller i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1812. 2) Samme s. St., 269. 3) Samme s. St., 251, hvor W iedewelts Indsigter i den nordiske Mythologi fremhæves, endog for Abildgaards. 4) Samme s. St. 278.

>