EfterretnOmJohannesWiedewelt

206 idel D yder, der kæmpe med L a ster, Religionen , der slaar Kæ tteriet til Jo rd e n , Sandheden, der overvinder Tiden o. s. V . , og overalt er der heftigt bevægede Skikkelser, flyvende Klædebon, theatralsk Anordning, søgt Lidenskabe­ lighed i Udtrykket og falsk Pathos. Hos W iedewelt er det anderledes. Hans tidligste A llegorier, som i Relieferne paa F red erik V .s og til Dels K ristian V I.s Monument ere vel, som vi have set, endnu utydelige eller dobbelttydige, — for ikke at tale om hans Skizzer til Marmorkirken, hvor den uendelige A llegoriseren maa have medført megen Uklarhed, — men A rbejderne fra hans modnere A a r vise derimod et meget bestemt og stort F rem skridt i A llegori- seringen: Figu rerne blive færre, — til sidst gives der kun én, — Stilling og Udtryk betydningsfuldere, Attributerne anvendes med stedse større Skjønsomhed og Sm ag , Ideen udtales bestandig tydeligere. Den lærdes stille og beskuende L iv fremstilles allegorisk under Skikkelse a f en granskende Olding (Møllmanns og Konferensraad N ielsens Gravmæler), det bortsvundne L ivslys ved den udgaaede Lam pe eller den slukte F a k k e l, den bortflygtede Sjæ l ved Sommerfug­ len; den fra L iv ets So rg og Nød forløsende Død er en blid, skjøn, vemodig Y n g lin g ,'T ro sk a b en har Hunden ved sine Fødder og den højre Haand knystet mod H jærtet. Ogsaa i A llegorien har W iedewelt saaledes med mæg­ tige Skridt fjernet sig fra Barokstilen og givet Værker, i en langt ædlere og renere Smag, end hans Forgængere og samtidige. Om hans sjældne Sans for det a r k i t e k t o n i s k e og det p i t t o r e s k e vidne hans A rb ejd er paa Jæ gersp ris, i F red en sbo rg , mange a f Gravmælerne og de før nævnte „Lejlighedsdekorationer“ , som vi nu des værre kun kjende a f slette Kobberstik. Ogsaa i lians talrige H a a n d t e g - n i n g e r fremtræde disse Egen skaber tydeligt, saa tydeligt, at man forstaar, hvorledes en aandrig F o rfa tter har kunnet sige om ham, at han var „en genialsk A rch itek t og kunde have været Maler, naar han havde villet det1) “ . D e ypper-

*) Pr of. J . Møller i Skand. L it. Se lak. 8kr. 18 12 .