DetGamleKøbenhavn_I

81 i Ensomhed gribes af mørke Anelser om sit nærfore- staaende Endeligt og udbryder: »Nej, der er Slut. Denne Siøsen maa have sin Ende; heller -—• om saa skulde være — med eet gaa til Bunds; hvert Kreatur fik sit enkelte Timeglas kuns; — Rask skal det gaa! Vel mødt, hvad der end maatte hænde!« er baade sandt og symbolsk; thi Tordenskjolds nær- forestaaende og bratte Død i Udlandet hænger nøje sammen med den Lehnske Gaard og den Slægt, der beboede den. Da Tordenskjold den 7. September 1720 for sidste Gang drog ud af den Lehnske Gaard for at rejse ud til Eventyr i den vide Verden, efterlod han sig i Abra­ ham Lehns Slægt varme og trofaste Venner. Dette Venskab gjaldt for Tordenskjold især den unge, den Gang nittenaarige Abraham Lehn, som netop for nylig var sendt ud i Verden med sin Mentor for at lære noget. Tordenskjold og den unge Lehn mødtes tilfældigt i Hannover, hvor Falskspilleren Oberst Slahl netop havde bedraget den unge Mand i Spil. I sin retfær­ dige Harme herover var det, at Tordenskjold ind­ viklede sig i den dumdristige Kaardeduel, der førte til Heltens — man kan sige Mord den 20. November 1720 Kl. 5 om Morgenen, og man kan vist lige saa dristigt tilføje, at der var hele to Mordere; thi Torden­ skjolds foregivne Sekundant, den svenske Oberst Myn- nichhausen, skal have det Eftermæle, at han lokkede den intetanende Admiral i et fejgt Baghold. Den unge Abraham Lehn, der senere blev en stor og dygtig Godsejer, og som døde 1757, bødede haardt for, at han ved sin Ungdoms Letsind ret uforskyldt indirekte havde Skyld i sin berømte Vens Død. Han blev en stille, indesluttet og alvorlig Mand, der i tung Melankoli stadig plagedes af Samvittighedsnag. Men hvem var den gamle Abraham Lehn, der byggede Gaarden i Strandgade? Hans Fader, Johan Lehn, var kommet her ind fra Knud Bokkenheuser: Det gamle København I. 6