DetGamleKøbenhavn_I

82 Holland og havde aabnet den kendte Vinstue »Dyr­ køb« paa Hjørnet af Nørregade og Frue Kirkegaard. Det var i de Tider en indbringende Forretning at holde Vinstuer; disse gik, nye som de da var, hurtig ind som et Led i det offentlige Liv, og det var ikke alene, som Holberg siger i »Mascarade«, de gamle Folk, som fandt Adspredelse der, nej, ogsaa Ung­ dommen samledes paa Vinstuen omkring forskellige Spil, og naar saa en af de da saa kendte Sælgekæl- linger kom derned med den store Kurv paa Armen, hvori de havde dejlige, friske Østers, som de solgte for næsten ingenting — de var dengang en langt al­ mindeligere Ret end nu — kan det nok være, at der blev Liv. Men en saadan Vinstuevært maatte ogsaa være en alsidig Mand. Han skulde være berejst, kunne tale flere Sprog og drikke tæt. E 11 af dem, Ditlev Hansen, der havde Vinstue paa den anden Side af Frue Kirke, og altsaa var Johan Lehns Konkurrent, faar af en sam­ tidig italiensk Diplomat den Ros, at »han taler Ita­ liensk, er rød i Ansigtet, pukkelrygget, en god Kamme­ rat, drikker tæt og holder meget af at prise Drik og mindes Italiens Herligheder.« Johan Lehn lod sin Søn Abraham opdrage godt. Han var først i Vinhandlerlære hos Faderen, rejste saa til Udlandet i lang Tid, hvorefter han kom hjem og overtog Dyrkøb. Her tjente han mange Penge, saa at han i 1703 kunde bygge sin stolte Gaard paa Christianshavn. Efterhaanden som hans Kapital vok­ sede, gjorde han den frugtbringende paa forskellig Maade. Som saa mange andre Storkøbmænd drev han Rhederi i stor Maalestok, ja sejlede endogsaa selv med til Indien. Han var ogsaa Direktør for Det ostindiske Kompagni. Senere blev han tillige Raad- mand i København. Personlig har han ikke kendt Tordenskjold. Han døde nemlig allerede i 1709; sin Søn har han heller ikke kendt meget til, han var kun 8 Aar ved Faderens