DetGamleKøbenhavn_I

375 Østerbro har ingen Historie, har man sagt; hvis disse Linier har bevist det modsatte, vil en yderligere Vandring derude kunne give meget mere endnu. Alene en Vej som Kastelsvej, hvor Rye og Biilow har boet og »de Blindes Hjem, de Døves Hjem, to sørgelige Navne,« der minder os om, »at vi fik ganske uforskyldt, hvad de med Suk maa savne;« har meget at fortælle; og der er desuden i det sidste Aar kommet endnu en historisk Seværdighed til i Johan Hansens højst in­ teressante, kulturhistoriske Malerisamling, som han, som den ægte Mæcen, han er, har lukket op for sine Bysbørn; den rummer paa sine Vægge i en Række som oftest smaa Billeder en Mængde Københavner- historie, som enhver, der elsker sin By, har en Pligt til ikke at gaa forbi. Vor By fra Øst til Vest, fra Syd til Nord har saa megen Poesi og glemt Virkelighed, at den fortjener, at alle, der elsker den, selv har en Pligt til at følge de Spor, her er antydet, og gør de det, vil de høre Stenene tale, og det i et Sprog, som taler til Hjertet i enhver Dansk.

Made with