DetGamleKøbenhavn_I

54 pig at have været Uvenner, hvad der ses af adskillige gensidige Klager. Navnlig var det Tilfældet, da den tidligere Kinapræst, Simon Jacob Omann i 1799 afløste Michael Frederik Liebenberg som Præst. Denne Omann maa have været en usædvanlig kra­ kilsk Person. Han er grov mod Personalet og klager idelig over det, skønt han selv saa at sige aldrig kommer i Skolen og katekiserer. Han tager Fanger med ind paa sit Værelse, og naar de er løsladte, giver han dem Adgang til sig i Tugthuset, hvorved det lyk­ kes dem at bringe Forbindelse i Stand mellem Fan­ gerne og Omverdenen. Af Mangel paa Plads kunde man ikke holde de for­ skellige Arter — de ærlige og de uærlige — fra hin­ anden, og heller ikke Kvinderne kunde holdes fra Mændene. Det er derfor intet Særsyn, at en Kvinde besvangres inde i Tugthuset, og Opsynet er stadig paa Jagt i alle Smuthuller for at hindre Mænds og Kvinders intimere Samliv. Det er da intet Under, at Masser af Sygdomme grasserer blandt de ulykkelige Mennesker derinde; om ordentlig Pleje kunde der fornuftigvis ikke blive Tale. Næsten allerværst var det med Drikkevandet, idet det i smaa Portioner maatte hentes ovre ved Holmens Kirke! Det kogtes da i Sygehusets Kælder, og der skulde Fangerne selv hente det til Vask og The hver Morgen Kl. 10. Naar de saa strømmede sammen, fandt der hyppig Uorde­ ner Sted, og der blev Lejlighed til Stævnemøder, Smughandel med Brød og Brændevin o. desl. Fangerne led ogsaa af Kulde og Sult; intet Under, at de tit saa deres Snit til at undslippe; naar de saa kom igen, skulde de have Prygl, og dette gav atter Anledning til Støj og Mudder. Stanken fra Sygehuset kunde mærkes helt ud i Gaarden; Maden var frygtelig. Da saaledes noget Lammekød i 1772 var konfiskeret paa Torvet som fordærvet, blev det overgivet Spisemesteren ved Chri- stianshavns Fængsel, for at han kunde tilberede det