DetGamleKøbenhavn_I

53

saaledes var han flere Gange til Hjælp overfor bal­ styrige Fanger. Senere brugtes han til Opvartning for en Del De­ linkventer, af hvis Sindelag man ikke havde det bedste at haabe; og han var da en af de faa, der ikke hen­ tede Brændevin til de andre. Han sparede efterhaan- den saa mange Penge sammen ved sin Hjælpsomhed, at han gik klædt som »en anstændig Borgermand«. Inspektøren vilde derfor gerne have haft ham be- naadet; men det afskyelige Brændemærke i Panden vilde umuliggøre hans Eksistens udenfor Fængslet. Det lykkedes derfor Inspektøren at faa ham ansat som Justitssergeant, og som saadan var han ham til Nytte til sin Død. Jacob Poulsens Skæbne er ret betegnende, fordi den giver os Oplysning om de uheldige Forhold, at Fangerne paa Grund af Anstaltens Pengemangel sat­ tes til at passe paa hinanden indbyrdes, ja endog brugtes til at straffe hinanden. Man vil af det ovenfor fremstillede let se, at der i og for sig ikke er noget særligt utroligt i Thomas Overskous Fortælling om, at »Mutter Messing « hand­ lede med Brændevin til de andre Fanger. Det var umuligt at forhindre det, fordi Fængslets Tilsyn var saa slet, hvilket atter skyldtes, at der manglede Penge til at bestride Opsynsmænds Løn med. Naar en Fange derfor skulde have Prygl, beordredes en anden Fange til at besørge det, og det er jo paa Forhaand givet, at et saadant Forhold var uholdbart. Men i hvor langt højere Grad uheldigt var det saa ikke, naar en Mandsfange fik Ordre til at give en kvindelig Med­ fange en Dragt Prygl, hvad der hyppigt hændte, fordi Kvinderne var trodsige og ikke vilde læse paa deres Religionslektier. Særlig misligt var det ogsaa, at Embedsmændene undertiden ikke stod paa den bedste Fod med hin­ anden, især synes Præsten og Inspektøren hyp