DetGamleKøbenhavn_I

55

til dem, der laa paa Sygehuset. Det var jo dog Lam­ mekød! Aaret efter blev 19 Tønder »bedærvet« Torsk overgivet til Tugthuset. Det er derfor ganske for­ klarligt, at Tugthuset i den tidligere omtalte In­ spektør Oests Tid aldrig var frit for Dysenteri, Piet­ og Inflammationsfebre o. 1. Sygdomme. I Maj-Juni 1770 døde ikke mindre end 103 Personer bag Tugt­ husets Mure. Der var dog Tider paa Aaret, der bragte en Smule Lys ind til Staklerne. Fastelavns Mandag og St. Hans­ dag var Fridage, da trakteredes Lemmerne med Brød og 01. Fastelavns Mandag klædte de sig ud, det vil sige, at Kvinder og Mænd skiftede Dragter og drog om i Anstaltens Gaard og sang for Penge ved Funk­ tionærernes Døre. Dette syntes Præsten Lange ikke om, men da han klagede derover, gav Oest ham Svar paa Tiltale i følgende kraftige Vendinger: »Præsten alene holder sig op over alle Ting, der ikke findes i Bibelen, og gælder ingen i hans Øjne uden alene det Mariner-Ansigt Delinkventinden Johanne Michels- datter , som dog i andres er en stor Kanaille og Hykler. Det var at ønske, at aldrig nogen Præst boede her i Huset; thi da hans Embedsforretninger er meget ma­ gelige, bliver saadan Mand doven, og for at faa Mate­ rie til at sige noget om Søndagen, bekymrer han sig om alle smaa Ting, der passerer.« Men til Fastelavnsløjerne indfandt der sig ogsaa en Mængde Tilskuere fra Gaden, saaledes ankom i 1776 en Mængde »Pøbel og Kanailler«, som brød Porten op og trængte ind i Gaarden, hvorfra den med Mi­ litærmagt maatte fjernes. Først 1778 blev det for­ budt fremmede at komme ind, dog maatte de komme i Kirken til Gudstjeneste om Søndagen. Ogsaa dette gav Anledning til Forbindelse udadtil. • I 1779 erklærede en Dag alle de uærlige Fanger, at de ikke vilde raspe, og mærkeligt er det, at Op­ synet i Følelsen af sin numeriske Underlegenhed ikke vovede at straffe dem, men maatte tale dem tilrette.