DetGamleKøbenhavn_I
55
til dem, der laa paa Sygehuset. Det var jo dog Lam mekød! Aaret efter blev 19 Tønder »bedærvet« Torsk overgivet til Tugthuset. Det er derfor ganske for klarligt, at Tugthuset i den tidligere omtalte In spektør Oests Tid aldrig var frit for Dysenteri, Piet og Inflammationsfebre o. 1. Sygdomme. I Maj-Juni 1770 døde ikke mindre end 103 Personer bag Tugt husets Mure. Der var dog Tider paa Aaret, der bragte en Smule Lys ind til Staklerne. Fastelavns Mandag og St. Hans dag var Fridage, da trakteredes Lemmerne med Brød og 01. Fastelavns Mandag klædte de sig ud, det vil sige, at Kvinder og Mænd skiftede Dragter og drog om i Anstaltens Gaard og sang for Penge ved Funk tionærernes Døre. Dette syntes Præsten Lange ikke om, men da han klagede derover, gav Oest ham Svar paa Tiltale i følgende kraftige Vendinger: »Præsten alene holder sig op over alle Ting, der ikke findes i Bibelen, og gælder ingen i hans Øjne uden alene det Mariner-Ansigt Delinkventinden Johanne Michels- datter , som dog i andres er en stor Kanaille og Hykler. Det var at ønske, at aldrig nogen Præst boede her i Huset; thi da hans Embedsforretninger er meget ma gelige, bliver saadan Mand doven, og for at faa Mate rie til at sige noget om Søndagen, bekymrer han sig om alle smaa Ting, der passerer.« Men til Fastelavnsløjerne indfandt der sig ogsaa en Mængde Tilskuere fra Gaden, saaledes ankom i 1776 en Mængde »Pøbel og Kanailler«, som brød Porten op og trængte ind i Gaarden, hvorfra den med Mi litærmagt maatte fjernes. Først 1778 blev det for budt fremmede at komme ind, dog maatte de komme i Kirken til Gudstjeneste om Søndagen. Ogsaa dette gav Anledning til Forbindelse udadtil. • I 1779 erklærede en Dag alle de uærlige Fanger, at de ikke vilde raspe, og mærkeligt er det, at Op synet i Følelsen af sin numeriske Underlegenhed ikke vovede at straffe dem, men maatte tale dem tilrette.
Made with FlippingBook