DetGamleKøbenhavn_I

52

paa Børnehuset. Hermed hænger det ifølge den oven­ omtalte Skrivelse saaledes sammen: Han blev indesluttet i et dertil indrettet gyseligt Fangehul om Natten, om Dagen i et andet, som havde Lysning, for at han kunde se at raspe. Han var imid­ lertid saa flittig, at han stadig leverede mere Arbejde, end der blev forlangt af ham. Han bad bestandigtil Gud og viste oprigtig Anger, søgte ofte Herrens Nadver og førte et stille Liv for sig selv uden at indlade sig med nogen af de andre Fanger. »Over denne Opførsel, som er rar i dette Hus, blev enhver opvakt til Med­ lidenhed med ham og rakte ham Haanden for at lindre hans haarde Kaar«, siger Oest; men ved denne Adfærd paadrog han sig sine Kammeraters Misun­ delse og Had, skønt han aldrig »destingueredes« fremfor de andre Fanger. Han fik nu Lov til at forrette Husgerning for Funk­ tionærerne i sin Fritid og gjorde dette til Tilfredshed. En Gang, da gult Raspetræ ikke kunde faas, raspede han paa en Dag 120 Pund, skønt andre Fanger krym­ pede sig ved at raspe 20 Pund om Dagen. En anden Gang kom der blind Allarm om Ildløs i en Skorsten paa Børnehuset, og Jacob Poulsen krøb da op paa Ta­ get og gjorde de bedste Anstrængelser for at slukke den formentlige Ild. Med Livsfare rensede han en Gang den Afløbsrende, der gik fra Vaskeriet ud til Kanalen, alle mente ham kvalt under Jorden, men efter tre Kvarters Forløb kom han uskadt ud af Mundingen ved Kanalen. En anden Fange, Diedrich Rubst, nægtede engang at arbejde og barrikaderede sig i sin Celle, slog efter Raspemesteren, saa Vinduet knustes, klædte sig nø­ gen af og rev sine Klæder i Stykker. Saa hentede Jacob Poulsen sin Mukkert, slog Døren ind og greb den anden som en Løve. Denne slap fra ham og løb splitternøgen ad Porten til, man Jacob løb efter ham, fik ham fat og holdt ham, til han blev bundet. Og