DetGamleKøbenhavn_I

47

frygtelige Tribunal, der havde Liv og Død i sin Haand<(. Kongen havde ladet Statsraadet kalde, Standret­ tens Domme blev hurtig stadfæstede. Syv Forbrydere var dømte til Døden og skulde henrettes næste For­ middag. Saa meget fortæller Carl Bernhard, og han ender med at meddele om Henrettelserne, der fandt Sted i de andre Fangers Nærværelse. Vi skal nu høre, hvilke Indtryk en anden dansk Forfatter, Thomas Overskou, har fra den Gang, han som Barn var Fængslets Genbo i Dronningensgade. Han var født den 11. Oktober 1798 længere henne i Gaden i en Kælder lige overfor Frelsers Kirke, og hans Fader var den Gang Mestersvend ved Sukker­ raffinaderiet »Unionen«, der laa i Strandgade, hvor senere Ankersmed Caspersens Jernstøberi fik Plads. Kort efter Drengens Fødsel flyttede Forældrene til Nr. 60, lige overfor Fængslet. Hvor fattigt det har været, kan enhver bedømme; thi Huset ligger der endnu. Det var paa anden Sal, Familien boede, og fra Vinduerne her iagttog Drengen naturligvis med levende Interesse Gadens Liv. Indgangen til Forbed­ ringshusafdelingen var der i Gaden, og man saa ofte, hvorledes Fangerne efter udstaaet Straffetid gik fra »Huset«, og, naar de var kommet ud af Porten, stillede sig paa Gaden og gav de tilbageblivende Kammerater, som leende og vinkende stod bag Jernstængerne, et Hurra til Afsked, ikke sjældent med Tillæg af det staaende Raab: Bare Farvel saa længe, for jeg har ikke gjort det værre, end jeg kan komme igen! To Dage om Ugen var der stort Spektakel; saia kom de inddomte Forbrydere, omgivne af Vægtere med Morgenstjerner, fra Politikamret og blev an­ bragt i Fængslet. Var Toget langt, aabnedes det sæd­ vanligt af et Par »røde Engle« (Politibetjente) i røde Kjoler med grønne Kraver og Opslag, gule Benklæder, »Zugstøvler«, trekantet Hat og en Stok, der stadig var i Bevægelse mod den hujende og pibende Sværm,