DetGamleKøbenhavn_I

46

manderedes der »Fyr!« med Kanonerne. Snart glim­ tede det over alt, og Hovederne forsvandt skynd­ somst fra Vinduerne. Selvfølgelig var der mødt fri­ villige, deriblandt en Slagter. Ved det tredie Kanon­ skud vældede en tyk Røg ud fra Taget. Det viste sig dog, at Ilden kom indefra, det Fangerne selv havde antændt den. Snart stod Taarnet i lys Lue, og Byg­ ningen stod ikke til at redde. Slagteren saa en Mand komme ud paa Taget. Han sigtede og skød. Manden styrtede forover og blev hængende som død i Taglugen. Desværre havde Slag­ teren taget fejl. Han havde dræbt en Straalemester ved Brandkorpset. I det hele ramtes kun tre Mennesker. En Fange blev saaret i Knæet, medens han helt inde i sin Celle sad ved sit Arbejde for derved at dokumentere sin Umeddelagtighed i Oprøret, og et Skud ramte en anden Fange, »Vildtyskeren«, da han var i Færd med at opsøge en Kollega i det Haab at kunne slaa ham ihjel. Han faldt om og brændte op. Nu kom selve Kong Frederik den Sjette med hele sin Adjutantstab og Lakajer ridende fra Frederiks­ berg Slot, og det har sikkert været et ejendommeligt Skuespil med den brændende Bygning, det meget Militær i straalende Uniformer og den ængstede, sta­ dig skiftende Menneskemasse. Carl Bernhard slap ved Hjælp af en Bekendt, der var Officer, ind i Fængselsgaarden. Her laa Fangerne plat ned paa Maven i lange Rækker, bundne paa Hænderne, Soldater med skarpladte Geværer bevog­ tede dem, og enlige Tranlamper oplyste det triste Skue. Af og til styrtede brændende Mure sammen, Lu­ erne slog højt i Vejret. »Lig ned der!« var den eneste menneskelige Lyd, der hørtes, naar en af Fangerne rørte sig, og et Slag med Kolben hjalp til at gøre Op­ fordringen eftertrykkeligere. Saa raabtes Fangerne op ved Navn, en for en kaldtes de for Standretten, »det