DetGamleKøbenhavn_I

48 som fra alle Sider trængte paa for at se Synderne og længe efter, at disse var sluppet ind af Porten, bøl­ gede frem og tilbage i Gaden, leende og skraalende op til de Vinduer, hvor de ældre Fanger var stimlet sammen. Det var ikke sjældent, at Drengen blev Vidne til Tumulter, og de har præget sig dybt i hans Erindring. Han fortæller: »Det var blevet befalet, at Fangerne herefter skulde spinde paa Skotrokke, og dette satte dem i et saadant Raseri, at de stormede fra det ene Arbejdsværelse til det andet, brød Rokkene i Stykker, kastede dem under Brølen og Piben i Fingrene i smaa Stumper ud af Vinduerne og ned paa Gaden og gjorde Forsøg paa at brække Jernstængerne løs for selv at komme bagefter. Rygtet om dette Oprør udbredte sig snart over hele Byen; støjende Skarer strømmede til, Gaden mylrede med Mennesker, en halv Snes Soldater, der var kaldt til fra Amagerports Vagt, blev saaledes borte i Stimmelen, at kun Bajonetterne glimtede inde i den, og Flokke af »de røde Engle« arbejdede sig bandende og bankende frem med enkelte af de ustyr­ lige Urostiftere, som var paagrebet og skulde føres til en anden og sikrere Forvaring, men blege af For­ bitrelse, skraalende og skældende satte sig til Mod­ værge. Min Moder, der forudsaa Faren, hvis det lykkedes den forvorpne Horde at faa Jernstængerne brudt løs, var meget angst, græd, vredHænderne og ønskede, at Fader dog bare snart kunde slippe hjem; jeg stod ved Vinduet hos en Arbejdsmand Ole Ovesen , der var kommet op for at være hende til Hjælp, og faldt i Staver over den skrækkelige Rumor, men ikke mindre over en svær Matrone, som han viste mig, at der ovre i selve Børnehuset stod ene bag Jernstængerne i et Vindue og ganske roligt betragtede det hele. Hun var nemlig ved daglig Omtale blevet mig en stor Mærkværdighed, men hidtil havde jeg kun skim