DetGamleKøbenhavn_I

45 stianshavns-Bygnings Oprindelse; thi denne Gaard har næppe været Kay Lykkes, hvad vi senere skal komme tilbage til, naar vi er færdige med Oprøret. Gaarden indtog da som nu den ene Side af Torvet, var tre Etager høj, havde i Midten en Kirke med lange buede Vinduer og et Taarn med Spir over Taget. Ud imellem de tilgitrede Vinduers Stænger stak for­ bitrede og forvredne Ansigter, eller der kom Hænder, der slyngede Murstensbrokker og Værktøj ned imod Menneskemængden paa Torvet. Der hørtes et Kaos af Stemmer, Kvinders og Mænds imellem hinanden, de brølede og hvinede. I lang Tid havde Fangerne forberedt Oprøret; i 1815 ved Frederik d. Sjettes Kroning havde det al­ lerede ulmet. En stor Sammensværgelse var stiftet. Alt, hvad Fangerne kunde faa fat i — Træstumper, Blikstykker. Uhrfjedre — tjente dem til Værktøj, de havde faaet lavet Hovednøgler, og de korrespon­ derede ved en Slags »optisk Telegraf« ved Tegn, lige­ som de skrev til hinanden paa Lærredsstumper med deres Blod. Raspetræet lavede de til Køller, og de gravede Miner dybt ned i Jorden, idet de tænkte paa at underminere Tugthuset og ad underjordiske Gange at slippe ud i det frie. De fantaserede allerede om den vundne Frihed. En vilde hjem til sin Slægt, en vilde tage Landauer og køre i Dyrehaven, en anden vilde nedsætte sig som Haandværker o. s. v. De underligste noms de guerre havde de: Slag-lille- Fanden, Peter Bajads, Jøde Moses, den tyske Skræd­ der, Bertel Rivejern, Peter Vovehals, Søren Gammel­ mand, Stine Kunigunde, Pumpe-Juliane og Pjalte- Ane, der havde boet paa Pjaltenborg. Snart rykkede Infanteri-Regimentet fra Christians- havns Kaserne frem i Stormskridt, og de fordeltes i Vinduerne i Husene rundt om, og nu kom Artilleriet, tre Kanoner svingede ind paa Torvet og modtoges med Hurraraab af Fangerne. Nu faldt et Skud fra et Gevær, og kort efter kom