DetGamleKøbenhavn_I

44 at det var Raadhuset eller rettere den Gang havde været det; thi Herolderne gjorde Holdt foran alle de vigtigere Gadehjørner i Byen, og dertil kan man sikkert regne den den Gang stateligste Bygning paa Christianshavn, hvor Gadelivet netop pulserede stær­ kest, da den jo laa lige paa Vejen til Knippelsbro. Den gamle Gaard har sikkert været i velhavende Næringsdrivendes Eje, en Tid Bryggergaard, en Tid i Vinhandleres Eje, og den har huset baade Borg­ mestre og Raadmænd, som jo netop valgtes blandt det velhavende Borgerskab. Men selv om det ikke er Raadhuset, som aldrig har eksisteret, er det en Bygning, vi bør værne om og bevare baade for dens ejendommelige Skønheds og for dens Minders Skyld. En anden af Carl Bernhards Barndoms- eller ret­ tere Ungdomserindirnger knytter sig til en anden Bygning paa Christianshavn, nemlig Tugthuset. Det var en Dag — Onsdag d. 24. Juni 1817, — at han sad i sine Forældres Hjem, der nu var flyttet nær­ mere Volden, og læste til Studenterexamen. Han over- raskedes da ved Lyden af en stærkt galopperende Hest med en Mand paa ned mod Volden. Kort efter kom en anden lignende Mand til Fods og noget bag efter ham to Soldater med fældede Geværer. Det viste sig, at der var udbrudt Oprør i Tugthuset , og de første Mænd var Flygtninge herfra. Carl Bernhard fortæller nu, at Oprøret var blevet angivet i Tide ved Forræderi blandt de sammen­ svorne, saa at kun disse to var undslupne, men endnu var der fuldt Oprør inde. Drengen ilede hen paa Tor­ vet, og der saa han »Kay Lykkes gamle Palæ, som blev inddraget under Kronen af Frederik den Tredie« ligge for sig i skummel Majestæt. Det er et mærkeligt Uheld, at Carl Bernhard, som ellers er en paalidelig Fortæller, atter her er gaaet galt i Byen med sin Angivelse af en gammel Chri-