DetGamleKøbenhavn_I

31 helt færdig og Udstyrelsen endnu højst primitiv. Thi der var gaaet mange Besværligheder i Forvejen. Arkitekten, Lambert van Haven, oplevede ikke Kir­ kens Indvielse; thi det tog lang Tid at opfylde den sumpede Grund, og Kongen maatte skaffe ekstraordi­ nære Indtægter; saaledes henlagde han alle Bøder for unødig Trætte til Kirken. Som sagt var alt meget tarveligt. Man maatte nøjes med Frue Kirkes kasserede Orgel, og Prædikestolen var tømret sammen af høvlede Brædder, hvad den vedblev at være til 1773. Over Hovedportalen sattes Christian Y.s Navnetræk og hans Valgsprog »pietate et justitia« (»med Fromhed og Retfærdighed«) .Paa det øverste Trappetrin staar »Anno 1682 blev den første Sten lagt og sidste 1694 sluttet«. Allerede 1698 maatte man erstatte Orgelet med et nyt, som senere adskillige Gange er repareret og sidst fornyedes 1889. Kirkens første Velgører var den be­ kendte Grevinde Helene von Viereck, den vidtløftige Kong Frederik den Fjerdes første Elskerinde. Hun skænkede Kirken en pragtfuld Døbefont, og da hun, efter at have født Kongen en Søn, Frederik Gylden­ løve, der døde som spæd, selv døde i Barselseng, blev baade hun og Barnet begravede i en muret Hvælving under Orgelet. Af særlig Skønhed er Alteret, der »aabnedes« 1732 og skylder den berømte Mester for Stockholms dej­ lige Kongeborg, Nicodemus Tessin, sin Oprindelse. Det er af Marmor, og Alterfigurerne forestiller Jesus, der trøstes af Engelen i Getsemane Have. Da det blev indviet, anbragte man en Tavle med følgende Indskrift: »Tak, trende store K o n g e r! T a k , T a k Ch ristian den Fem te! for M a rm o rp ra g t, T a k , F re d e rik den Fjerd e, som ej glem te at bygge m ig. T a k , naadigste K o n g Ch ristian den Sjette for gylden P ra g t og Prydelse, du lod om krin g m ig sætte. T il G ud s og K o n g en s Æ re staar jeg da saa præ gtig ziret, G id C h ristian den Sjettes N a v n m aa engang staa paa Spiret!«