DetGamleKøbenhavn_I

32

Endelig kan man glæde sig over den rene og skønne Prædikestol, der skyldes den i den senere Tid saa højt forurettede —■ eller rettere mishandlede — Arkitekt Harsdorff. Yor Frelsers Kirke var i lange Tider i Pengenød, den forfaldt, ja selv Spirets Forgyldning blev over­ målet, først i vore Dage har den, takket være Pro­ fessor Hans I. Holm og Arkitekt A. Clemmensen, faaet sin Straaleglans igen. Blandt de Præster, der har virket ved Kirken, bør nævnes Christianshavns Historieskriver Peder Paludan, Kirkens Historieskriver Bloch Suhr, flere Medlemmer af den højt ansete Fengerske Slægt og last, not least Nicolai Frederik Severin Grundtvig, der var residerende Kapellan her i de bevægede Aar fra 1822 til 1826, da han som bekendt udtraadte af Folkekirken efter sin berømte Strid med Professor H. N. Clausen, hvorved han for sit Skrift »Kirkens Genmæle« idømtes livsvarig Censur, som dog hævedes 12 Aar efter. Blandt de mange, der er begravede i Kirken, kan nævnes Legatstifteren Niels Brock, den betydelige Handelsmand fra det attende Aarhundrede, der blandt sine Velgerninger ogsaa har beriget Frelsers Kirke med store Midler. Oprindelig var det indrettet saaledes, at Præsten ved Vor Frelsers Kirke skulde prædike hver Søndag baade paa Dansk og Tysk; men det faldt ham tid- * lig besværligt, hvorfor han ansøgte om, at der maatte gives ham en tysk Kapellan. I den Anledning skrev da Kongen d. 7. Juli 1660 til Biskop Swane: »Vor synderlige Gunst tilforn! Vider, at Vi naadigst er tilfreds, at hæderlige og vellærde Mathias Hildebrand maa konfirmeres at være tydsk Prædikant i VorStapel- stad Christianshavn med saa Skjel, at den tydskeMenig- hed og andre, hans Tieneste der sammesteds bruge ville, hannem i saa Maade tilbørlig Underholdning ville forskaffe, og Vi ei videre i Fremtiden derom vorde molesteret.«