DetGamleKøbenhavn_I

30

dikestol forarbejde af Marmor i Norge, men den var gaaet under med Skibet paa Vejen herned. Kongen lovede at gøre sit til at skaffe en ny Stol. Men han oplevede ikke at se den færdig. Den ind­ viedes først d. 21. November 1773. Gik saaledes Indvielsen af Vor Frelsers Kirkes Spir under Frederik den Femte til med megen Glans og Pomp, havde det været en ikke ringere, men nok saa anstrængende Fest, da selve Kirken indviedes af Sjællands Biskop, Dr. Bornemann, d. 19. April 1696. Herom fortæller Biskop Bircherod bl. a. i sine Dag­ bogsoptegnelser: »Christianshavns Kirke blev med stor Solennitet indviet af Biskop, Dr. H. Bornemann og kaldet Tem- plum Salvaloris eller Vor Frelsers Kirke. Ceremonien angik Kl. 9 Formiddag, da Kongen (Christian d. Fem­ te), Dronningen, Prinsen og hans Gemahl med de fleste høje Ministris under Hærpaukers og Trompeters Lyd til Kirken ankom og blev af Bispen og Præste­ skabet ved Porten imodtagne og op til Koret led­ saged, hvor Bispen gjorde efter foregaaende Musik en vidtløftig Indvielsestale . . . . siden prækede han ogsaa fra Prædikestolen i to Timer . . . . Messen for Alteren før og, efter Prækenen forrettede Provsten, Magister F. H. Bornemann. Og blev iblandt saavel- som og pro exitu nogle nye dertil komponerede Arier musicerede.« En Kammertjener fortæller, at det hele varede fra Klokken 9 til 4 72 »und die Herrschaften hatten den ganzen Tag weder Essen noch Trinken genos- sen .. ..« Dagen efter foretoges den første Daab i Kirken: en Arbejdsmands Søn, Jens, og en Soldats Søn, Chri­ stian, døbtes, Geheimeraadinde Else Margrethe Moth bar Jens, Grevinde Revenilov Christian, og Grev Gyl­ denløve stod Fadder. Der var god Grund til at gøre Stads af denne Begivenhed, selv om Kirken ikke var