DetGamleKøbenhavn_I

22 strerede ved paa en Tid, hvor man endnu ikke kendte til uindbudte Ligfølger, at følge Gerner til Graven i saa tætte Skarer, at ingen — end ikke Johs. Ewalds Be­ gravelse — havde set noget lignende. Rahbek er højt oppe i sin Begejstring og Harme, han udbryder i An­ ledning af Ligbegængelsen: »Jeg har stundom hørt Mængdens Skrig, men den Dag hørte jeg Danmarks Stemme«. Man reves om Billeder af Gerner , der digtedes Sørge­ sange og Epigrammer, hvoraf Suhms lød: Der holdtes Sørgefester i Drejers Klub og i Land­ husholdningsselskabet, og saa stærk var Harmen, at Kronprins Frederik, skønt Bevægelsen jo tydeligt var rettet mod ham ogsaa, ikke turde gaa imod Strøm­ men, men personlig mødte sørgeklædt ved Mindefesten i Landhusholdningsselskabet. Der fik han af selveste Tyge Rothe, der holdt Sørgetalen, Sandheden om Ro- senkrantz at høre, skønt denne ikke nævnte Mandens Navn. Rosenkrantz faldt da ogsaa i Unaade af denne Grund. Det er første Gang, Borgerskabet vinder Sejr for sin Selvstændighed; det er betegnende, at det vin­ der den paa Christianshavn. — Til at begynde med gik det uhyre trægt med Be­ byggelsesarbejdet; helt ned i det attende Aarhund- redes Begyndelse hører vi, at store Pladser hen­ ligger som Morads; egentlig Fart tager Christians- havns Udvikling først, da de store »Skibsbygger-Fa­ brikker« anlægges herude, og den Mand, hvis Navn først og fremmest er knyttet hertil, er Andreas Bjørn, som jo ogsaa nu har faaet en Gade opkaldt efter sig. Han fik i 1735 Tilladelse til at opfylde en Plads ved Christianshavn, de nuværende Wilders Plads, Krøyers Plads og Grønlandske Handels Plads. Han fik desuden Toldfrihed paa alt det Jern og Tømmer, han skulde anvende derude, og en Del andre Begunstigelser. »Paa D a nm a rk s S kuldre G erner bragtes til sin G ra v , da H im le n sm iled og sit B ifa ld gav.«