DetGamleKøbenhavn_I

23 Men Andreas Bjørn var ogsaa en Mand, det var Umagen værd at støtte; thi han var Fædrelandets, sin Bydels og sin Konges Ven. Det varede da ej hel­ ler længe, inden der løb Skibe af Stabelen fra »Bjørns Holm«. Den 30. November 1741 var en stolt Dag baade for Christian d. VI og Bjørn, da løb det store Orlogsskib »Kjøbenhavns Slot«, der var indrettet til 44 Kanoner, af Stabelen der ude, og Københavnere og Christianitter samledes i enig Begejstring over det. Mesterværk, der her var fuldført. Selvfølgelig var og­ saa alle Digterne — alle de, der yndede »den zirlige Stil« — paa Koturnen, og de sang til Ære for Skibet og dets Skaber. Forrest i Koret var Morten Seehus, af hvis Toner følgende fire Linjer fuldt ud klinger som de angivende i Tidens Stil: Siden var Bjørn en virksom Mand langt ind i Fre­ derik d. V.s Dage. Efter at vi havde faaet Fred med Algier, stiftede og støttede han det almindelige Han­ delskompagni, som skulde »forsyne fremmede med an­ dre fremmedes Varer og faa alle de i Danmark for­ nødne Varer fra første Haand«. Og dette Kompagnis Virksomhed strakte sig helt op til Hvalfangernes Felt i det høje Nord og til Steder, der laa i Levanten og i Vesterleden. Aktiekapitalen var den i Datiden uhyre Sum af 500,000 Rdl. Desværre gav Selskabet paa Grund af Uredelighed i Styrelsen, som dog Andreas Bjørn ingen Del havde i, intet Udbytte. 18—20 Skibe forlod aarlig Bjørns Holm, men det hjalp ikke. Sel­ skabet havde nu eengang Ulykken med sig. Paa Hjørnet af Strandgade og Baadsmandsstræde boede Bjørn, hans Hus ligger der endnu; og vi har endda — noget fra hans Hjem dog — stedse et ta­ lende Minde om hans Borgersind i de to Statuer, han »Se, K o n g en s B o rg e r-B jø rn , dog uden B jø rn e n y k k e r, en B jø rn , som hjæ lper til og ingen u n d e rtryk k e r, en B jø rn , som L a n d ets V e l i K o n g en s G e rning ser, en B jø rn , som slet G e v in st i H je rte t ku n beler.«