DetGamleKøbenhavn_I

21

gjorde han sig berømt ved Opfindelsen af Pumpema­ skinen i Dokken og ved at indføre en Vandrensnings­ maskine, saa at Sømænd kunde have fersk Vand om Bord. Han forbedrede Muddermaskinen og var ogsaa virksom paa andre Omraader; saaledes blev en Korntørringsmaskine, han havde fundet paa, belønnet med en Præmie af det kongelige Landhusholdnings­ selskab, for hvilket Gerner senere selv blev Formand. Han opfandt en Maskine til Indsøers Oprensning, en Tvindemaskine til Lyngby Bomuldsspinderi, et Valse­ værk til den kongelige Mønt; til Kalkbrænderiet kon­ struerede han »en Indretning, hvorved een Hest op- vinder de Stene og Kul til Ovnen, som før maatte køres af fire«. Og endelig fik han indført Lynafledere paa alle offentlige Bygninger her i Landet. Han var en uegennyttig og hjælpsom Mand, el­ sket af sine Medborgere og underordnede, derimod stod han sig mindre godt med sin højeste Chef, Ma­ rinens Generalsekretær, Geheimeraad F. C. Rosen­ krantz, som altid chikanerede Gerner og søgte at puffe et af sine egne Kreaturer, en Generaladjudant Stibolt, frem paa Gerners Bekostning. Medens man i Drejers Klub besang ham i baade smukke og naive Vers, hvoraf følgende kan tjene til Prøve:

»I D o k k e n b rave S øm an d før drog Træ ld om s A a g ; m en brave S om an d ik k e bør som L a s td y r slæbe, til ha n dør. G u d glæde den, som E n d e gør paa b ra v M a n d s A a g I F o r sligt er nu v o r S øm an d fri, th i G erner ham af S laveri uddrog.«

tirrede og plagede Rosenkrantz ham idelig, og da det den 26. December 1787 rygtedes, at Gerner var død, fordi han »om Natten af Ærgrelse havde »faaet Apo­ pleksi«, rejste der sig i Byen og særlig i Klubben et sandt Raseri imod Rosenkrantz, saa at man demon