DetGamleKøbenhavn_I

216 han forfærdede dem ved at plumpe lige over Havediget fra Nørrebrovejen ind i deres Lysthus. Da han slap fri for Sophie Hansen , var det, som om der vældede ny og fri Livslykke op i ham, og Erotiker som han var, kunde han ikke tænke sig selv uden en Genstand for sit Sværmeri, og hans Ksterlighed faldt da ganske naturligt paa den yndefulde, nittenaarige Marie Hansen der ude i Gartnerhaven paa Nørrebro. Hun var høj og slank med brune Lokker ned ad Nak­ ken, blaa Øjne, der saa saa barnligt og drømmende ud i den store Verden, som hun forstod sig saa lidt paa. Naar Chr. Winther var forelsket, troede han selv fuldt og fast paa, at det var for hele Livet, og dog mener jo vore Psykologer, at han egentlig talt kun har haft een eneste stor og virkelig Kærlighed, det var Alvilde Muffelmann, til hvem han skrev »Flyv, Fugl, flyv!« — Det var derfor ikke saa underligt, at han i fuldt Alvor erklærede til Marie Hansen, at, naar’ -hun blev hans Hustru, skulde hun kun gaa klædt i Atlask, fordi det var det eneste, der passede for hen­ des kvindelige Natur og æteriske Skikkelse. Det kan maaske her interessere at faa at vide, at, da Chr. Winther flyttede fra Nørrebro, lejede en af hans Venner, den senere Stifter af en højt anset Skole, Professor Schneekloth, hans Værelser; han blev for­ lovet og i 1841 gift med Marie Hansen; den yngre Søster ægtede Litograf Tegner og blev Moder til Pro­ fessor Hans Tegner. Af Jomfruerne Gram blev den ene gift med Professor Prosch, den anden med C. V. Rime- stad, saa man ser, at det ikke alene var Skenheden, men ogsaa Intelligensen, der i de Tider prydede de unge Piger i Nørrebros Blomsterhaver. Da Christian Winther boede paa Nørrebro, havde han den store Sorg at miste sin »Halvbroder«, Poul Møller, der jo tillige var hans faderlige og bedste Ven; han fik da travlt med at forberede Udgaven af hans samlede Skrifter. Det var dog ikke med blø